![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0034.jpg)
— 32 —
ud paa at kræve større Naturlighed og Følelsesægthed
i Spillet, men Materialet, de maatte arbejde med paa
Hoftheatret, stod i skarp Modsætning til Høedts Kærlig
hed til Verdensliteraturens Storværker. Privilegiet gav
kun Lange Ret til at opføre Folkekomedier, Lystspil,
Vaudeviller og Operetter, og Høedt maatte altsaa slaa af
paa sine stolte Ord (til Kultusminister Simony) om den
bedste Del af Skuespillerens Virksomhed, »hans frie og
begejstrede Studium og Løsningen af evige Opgaver«.
Det blev ikke Richard den Tredie, han kom til at spille,
men —: Grev Baudelot i »Den sidste Nat«, og som In
struktør maatte han nøjes med at skabe et hastigt og
livfuldt Sammenspil omkring Adolph Rosenkilde i Styk
ker som »Familietvist« og »En Evadatter«. Fra sin høje
romantiske Flugt dalede ogsaa Set. Michael ned mod
Jorden. Det foryngede en Tid Chevalieren fra »Ninon«
at lege med Robert Helmers ganske dagligdags Replikker
i »Et enfoldigt Pigebarn«; han kaldte det at komme
»fra Taage til frisk Luft«. Dog, i Længden havde de
to Venner ikke udholdt dette Repertoire, men de
naaede ikke at opleve Ritterheden ved at skulle gøre
Theatertjeneste i Skuespil, som ikke er Kunst. Thi Hof-
theater-Sæsonen varede kun én Vinter. Den blev en
Sensation, som de begge var stærke nok til at bære.
Aldrig før havde man oplevet, at to kgl. Skuespillere
brød med Statsscenen og optraadte paa Majestætens eget
Theater. Der var ogsaa i dette Forhold noget af den
indendørs Strid mellem Stats- og Kongemagt, som karak
teriserer Perioden.
Direktør Lange tjente ca. 10.000 Rdlr., og for dette
Overskud startede han i 1857 Folketheatret paa Nørre-