183 / 318
176
T il m in sto re F o ru n d rin g blev je g derim od
m od lag et med en m eget sv al Høflighed som en
aldeles fremm ed P erson , om hvem m an ik k e
vidste, en ten h a n h avd e O nd t eller Godt i S inde.
Je g sk y n d te m ig derfor at frem føre m ine T il
bud i det H aab , at de vilde b ev irk e et Om slag
i S tem n in g en — m en nej! — uden a t sige et
O rd eller fo ra n d re en Mine, tog h a n et P a p ir
op a f Lomm en og g av m ig det som S v ar.
Det v ar et T eleg ram fra K am m e rra a d
L ang e, hvo ri denne tilbød : at frikøbe h am fra
K o n tra k te n med B ru n og a t en g a g ere h am
ved H o ftea tre t med samm e Gage, som je g h av d e
tilb u d t ham .
— K an Du v irk elig væ re i T v iv l om,
h v ilk e t a f de to T ilb u d Du vil fo re træ k k e ? —
sp u rg te je g fo rund ret.
— Ja , Du byd er m ig jo ik k e m ere end
L ang e, og H o ftea tre t m a a jo dog fo re træ k k es
for K asino — sv ared e han.
— Je g tro ed e Du fo re trak en L irek a sse
for . . . —
— Ja , m an sig er sa a m eget, n a a r m an er
fo rnæ rm e t, men der er g aa et et A a r siden den
T id, og nu tilbyd er jo L ang e m ig . . .
— A t blive N um m e r T re ved H ofteatret,