181 / 318
174
„jeg k u n d e dog ik k e løbe om K ap med T e le
g ra fe n “.
Je g lod m ig dog ik k e sta n se af h a n s Spot,
m en søg te at sæ tte over R e v n en med et d ristig t
S p rin g — forgæ v es! — m ine F ø d d er v a r som
fastfro sn e til Isen og u n d e r m ine F o d sa a le r
følte je g tyd elig t en T eleg rafd ep ech e p assere
med k o rte øg lange elek trisk e S tød, m en s m in e
R e jse k am m e ra te r fo rsv a n d t i T a a g e n un d er
h aa n en d e L atter.
Det sidste S tød — det v ar
fo rm od entlig D epechens P u n k tum — v ar sa a
stæ rk t, at det slog m ig om kuld og derved vaag-
nede jeg.
F o r at afv en te b ed re V ejr m a a tte vi blive
p a a Sp rogø til la n g t op ad F o rm id d ag en , og
det v a r fø rst i M ørkning en vi n aaed e N y b o rg ,
sa a je g ikk e førend silde p a a den tred ie D ags
A ften h av d e tilb ag elag t Vejen til Odense.
Ved A ften sbo rd et i H o tellet tr a f jeg D ire k
tø r B run .
Je g v a r g en eret ved at tilsta a, at
je g kom for at forlede h a n s bedste S ku esp illere
til a t bryde deres K o n tra k te r, hv is de havde
ladet sig engagere over den davæ rend e S aison ,
m en han sp ared e m ig for al Undseelse. . L ad
os ik k e tag e S ag en h ø jtid e lig t!
sagde h an .
De kom m e r n atu rlig v is fo r at købe S k u e