177 / 318
170
— Nej, sa a Dævlen b ræ k k e m ig, om je g
gør! — udbrød K ap ta jn M undt. — N a a r M anden
sig er os forud, a t vi kom m e r til a t b etale dob
belt P ris for et P erso n ale , h v o rm ed vi komm er
tilk o rt alligevel, s a a stem m e r je g for, a t vi
eng ag ere sa a d a n n e S ku esp illere, som vi k an
faa for h alv P ris.
K omm er vi sa a tilk o rt,
k o ste r det dog k u n en F jerdedel af, h v a d det
vilde ko ste med de dyre S ku esp illere. —
D ette m otiverede V otum g av m ig en F o r
sm ag p aa H r. Ø k o nom id irek tø ren s økonom isk e
P rin cipp er, og det ub eregnelig e T id ssp ild , som
det vilde ko ste at b ring e h am til R a iso n ved
vore frem tid ige F o rh a n d lin g e r.
Je g sk al dog
ikk e yderligere spilde T id en med h e r at g e n
tage den lang e D isput, h v o ru n d e r vi forgæ v es
søgte at gøre ham beg ribeligt, at 1 S k u esp iller
af fø rste R a n g k an gøre T e a tre t m ere N y tte
end 10 S ku esp illere a f tredie, og a t det er en
d aarlig ere Ø konom i at købe det S lette billigt
end at betale det Gode dyrt.
T il sid st gjorde
h a n dog den Indrømm else, at h a n for een S k u e
spillers V edkomm ende u n d tag elsesv is v a r enig
med m ig om : „at h am m aatte vi eng ag ere, det
koste hv ad det v ild e.“
Det v ar C h r i s t i a n S c h m i d t , der h av d e