176 / 318
169
væ re T ale om, m en det blev ikk e h ø rt med Ro
og R e sig n a tio n , da je g fo rud sagde, a t de S k u e
spillere, som vi k u n d e øn sk e a t vinde, rim eligv is
havd e K o n tra k t, for flere A a r med deres d a
væ rend e D irek tø r og a t det vilde koste os
u rim elig m ange P en g e at løskøbe dem fra deres
E n g ag em en t.
M uligvis v a r de b edste bun d n e
ved M u lk ter fo r K o n tra k tb ru d , der v ar lige
sa a sto re som deres S aiso n sg ag e, og følgelig
ku n d e det blive nødv end ig t a t betale dobbelt
sa a m eget for en a f de dy reste K u n stn e re , som
h a n for Ø jeb likket h av d e i Gage, og sa a m a atte
vi endda væ re belavede paa, at et saaledes
d y rekøb t P erson ale, der v a r sam m e n sk ra b e t fra
Ø st og V est, ikk e k u n d e k o n k u rre re med L ang es
samm en sp illede S elsk ab.
D enne F o ru d sig else fik vor økonom iske
D irek tø r til at g aa i B e rserk erg an g .
Da P ro k u ra to r d’A u ch am p havde h ø rt m in
P ro sp e k tu s løftede h an p aa S k u ld re n e og sagd e:
„D et er k u n sørgelige U dsig ter, m en vi er jo
nødte til at finde os i det U undg aaelig e.
Jeg
stem m e r for, a t vi give v o r a rtistisk e D irek tø r
u b etin g et F u ldm a g t til at engag ere os et S k u e
s p ille r-P e rso n a le s a a lidt d aarlig t og sa a lidt
dyrt, som det er at f a a .“