171 / 318
164
og yd re F o rho ld . S elv sku ld e jeg lede S cen en s
V irk som h ed og i F o re n in g m ed de to a n d re
D irek tø rer p aa ug enlige Møder tag e B e stem
m else om, hv ad der sku ld e fo retag es i T e a tre ts
In teresse.
I alle S p ø rg sm aal sku ld e je g h av e
to S temm er, m en s m in e K olleger k u n havd e
en h v er, og selv n a a r je g h avd e begge deres
S tem m er imod m ig, k u n d e je g tilk ald e en O p
m and fra R e p ræ se n ta n tsk a b e t.
A lt dette lød jo m eget lovende, og je g
hav d e oven i K øbet den stø rste S an d sy n lig h ed
for a t m in e to H e rre r K olleger ik k e vilde blande
sig i T e a te rsty re lse n , ti Ø konom en, K a p ta in
M u n d t, v ar vel en m eg et stræ n g Ø konom ,
m en h a n h avd e faaet sin U dd an n else p a a et
S a d e lm a g e rvæ rk ste d , k u n d e k u n se m eget
d aa rlig t og næ sten slet ik k e høre, og h a n til
stod selv, „a t K u n st og sa a d a n N og et h avd e
h a n ikke S p o r a f F o rsta n d p a a “ . Ju riste n v a r
derim od en m eget d an n e t og fo rstan d ig Mand,
der u a g te t h a n v ar P ro k u ra to r h avd e O rd for
a t væ re m eget fredsomm elig, og efter hv ad m an
fortalte, end o g saa h avd e a n stræ n g t sig for at
mæ gle F re d mellem L ang e og A k tie selsk ab e t —
af h am troede je g slet ik k e at h av e noget at
frygte, og i den even tuelle O pm and, R e p ræ se n