161
noget Svar, som i mindste Maade kunde be
rettige Prokuratoren til at sige, at hans Sen-
delse havde faaet det tilsigtede Udfald, men
udtalte tvertimod — hvad der virkelig var min
Overbevisning — at Lange var en saa dygtig
Direktør, at næppe nogen Anden vilde kunne
erstatte ham, og raadede derfor Bestyrelsen til
saa vidt muligt at imødekomme hans Fordringer.
— J e g hverken vilde eller kunde konkurere
med ham, og maatte, saa længe der var Mulig
hed for en Overenskomst med ham, besvare
ethvert Tilbud med et bestemt Afslag. —
Afgørelsen hastede imidlertid, da Fristen
for Skuespillernes Genengagement eller Op
sigelse nærmede sig, og der blev derfor beram
met et Møde, hvorpaa Bestyrelsen og samtlige
Repræsentanter skulde gøre et sidste Forsøg
paa en Overenskomst med Direktør Lange.
Der var stor Uro i Teaterlejren i den An
ledning.
Omtrent alle Skuespillerne var om
Aftenen, da Mødet blev holdt, samlede i F e j e r -
s c h o u s Vinstue paa Østergade under „Kongens
K lub“, og jeg var der da ogsaa for om muligt
at erfare, hvad der kom ud af det for os alle
saa betydningsfulde Møde.
Vi var belavede paa, at det først vilde
11




