169 / 318
162
komm e til noget R e su lta t sen t p a a A ften en,
m en k o rt efter at Mødet k u n d e væ re b egynd t,
blev je g k ald t ud i F o rstu e n til et Bud, der
b ra g te m ig en lille B illet, hvo ri je g blev a n
m odet om sn a re st m u lig a t indfinde m ig p aa
Mødet i K asino .
Je g fo rsv a n d t a ltsa a i S til
hed og sk y n d te m ig derud.
D a je g kom der v ar baad e B e sty relsen og
R e p ræ se n ta n ts k a b e t i højeste G rad forb itrede.
L an g e h avd e n em lig i S ted et fo r selv a t in d
finde sig ved Mødet, sen d t dette et B rev, h v o r
ved h an tog sit T ilb u d tilb ag e og erk læ re d e:
ik k e m ere at k u n n e fo rh and le med B esty relsen .
A lle h avd e derfor væ ret enige om at h env end e
sig til m ig, og da L ang e nu h av d e afb ru d t
F o rh a n d lin g e rn e , m ente m an , a t m ine L tensyn
til h am m a atte bortfalde, da T ilbud et, dersom
je g ikke m odtog det, vilde blive g jo rt en a f de
rejsende D irektører, som ikke vilde b etæ n k e sig
p a a at gribe det med begge H æ n d e r. D erm ed
v a r en af m ine stø rste B etæ n k elig h ed er ryddet
a f V ejen, og F ristelsen blev et sa a m eget m æ g
tigere, a t je g næ ppe kund e m od staa den. K o n
tra k te n laa allerede fæ rdig i U dk ast, og m an
e rk læ red e sig p a a F o rh a a n d villig til at im øde
komm e m ine Ø n sker, hvis je g vilde h av e et