170 / 318
163
eller and et uvæ sen lig P u n k t fo rand ret.
H v ad
ku n d e je g fo rlang e m e re ? — F o rekomm enh ed en
imod m ig gik sa a vidt, at m an endog saa gav
m ig P e n n e n i H aa n d en , og k o rt sa g t — je g
sk rev under.
A t L ang e im idlertid h avd e fo rtru d t sin
h en sy n slø se A fbrydelse a f F o rh a n d lin g e rn e og
v ar p a a Vejen til Mødet for at optage dem,
m en udenfo r D øren blev sta n d se t af en R e
p ræ se n ta n t, der fo rtalte h am : at „n u v a r det
forsiide, den n y e D irek tø r h a v d e u n d e rsk re v e t“ .
— Det fik jeg fø rst a t vide læ nge bagefter, da
je g havde faaet Ø jnene op for hv ad je g selv
v a r g aaet ind paa.
F o r a t m ine Læ sere k an fo rstaa, a t jeg
sa a villig u n d ersk rev denne K o n trak t, og at
je g fø rst gennem E rfa rin g e n , læ rte hv ilk e v a n s k e
lige F o rho ld jeg dermed beredte m ig, nødsages,
je g til a t sk itsere dens Indhold. Je g sk a l gøre:
det sa a k o rt som m uligt.
Dens H ovedindhold v ar: at jeg som artistisk
D irek tø r sku ld e ind træ d e i K asin o s T e a te r
b estyrelse, tilligem ed den økonom isk e D irektør,,
der sku ld e besørge P eng evæ sen et, og K asse-
d irek tø ren , der tilligem ed R e g n sk ab e rn e skulde
ov ertag e det ju rid isk e T ilsy n med T e a tre ts indre:
1
.
1
*