167 / 318
160
overtage Entreprisen og vilde engagere en a rti
stisk Direktør til at styre Teatret. Nu korn
han for at spørge mig, om jeg var villig til i
saa Fald at overtage denne Post.
Det var et meget fristende Tilbud for en
ung Mand, der ikke havde andre Indtægter end
de Srnaapenge, han under vore trange Forhold
kunde fiske op af Blækhuset, og jeg tilstaar,
a t jeg i første Øjeblik var nærved at svare et
ubetinget Ja, men da jeg fik tænkt mig lidt
om, forekom det mig, at jeg under Ordene „i
saa F a ld1 skimtede lidt af en Hestefod, der
stak frem.
Jeg tog ikke fejl.
Jo mere jeg tænkte
mig om, jo tydeligere kom den til Syne. Lange
havde altsaa endnu ikke sagt sit sidste Ord,
og det vilde være et godt Middel til at faa
ham til at gaa ind paa de stillede Betingelser,
naar Bestyrelsen kunde lade ham vide, at den
havde hans eventuelle Eftermand i Baghaanden.
Dette vilde ikke være diskret, men jeg var lige
saa vis paa, at man vilde benytte dette Middel,
som jeg var paa, at hvis det hjalp, vilde Lange
aldrig tilgive mig, at jeg havde været villig til
at træde i hans Sted.
Jeg vogtede mig derfor vel for at give