tilskrev ham derfor et meget høfligt Brev, hvori
jeg paaviste, at mine Udtalelser hin Aften om
Forholdet mellem „Talia“s Redaktør og dets
Anmelder ikke i mindste Maade berørte Kasinos
Teater eller dets Direktør, og jeg forudsatte i
alt Fald, at ingen Misforstaaelse af min Mening
om Bladet kunde berettige en Afkortning af
det Antal Opførelser, hvortil mit Honorar var
knyttet.
Herpaa fik jeg et meget vredt skriftligt
Svar, hvori Lange lod mig vide: at han aldrig
havde brudt sit givne Ord, og at der heller ikke
var begaaet noget Brud paa det givne Løfte om
Honoraret, da Stykkets Henlæggelse var ret-
færdiggjort derved, at det var daarligt — at
det ikke trak Hus — og at de Spillende ud
førte det med Ulyst.
Derpaa var der jo Intet at svare. Jeg be
tragtede altsaa Halvdelen af det mig tilkommende
Honorar som tabt, og — hvad der var værre —
mit fremtidige Arbejde for Kasino om ikke
umuliggjort, saa dog i høj Grad vanskeliggjort
ved den direktoriale Vilkaarlighed.
Heldigvis for mig var Lange imidlertid ikke
uindskrænket og ene raadende over Teatret. Aktie
selskabet, der oppebar Halvdelen af Forestillin