paa det grove Skyts. Det gjorde Fru Thorells
Fremstillerinde heller ikke.
I Stykkets Begyndelse forekommer der en
Scene, hvori hun vil overtale sin Mand til at
følge med paa et Skovbal, hvilket mislykkes,
da han, der er skinsyg, vil liste sig bag
efter for at belure hende. I den Anledning
synger den unge Frue paa en Polkette-Melodi
et langt Kuplet, hvori hun driller ham med at
fortælle, at hun skal møde i en aldeles be-
daarende Dragt og kokettere med Herrerne, saa
de gaar fra Sans og Samling. For at forstærke
Virkningen havde hun paa Forhaand iført sig
den Dragt, hun kun skulde bebude — men den
var saa udfordrende dristig, at jeg ikke tør be
skrive den. Hendes Hovedpynt passede til det
vildeste Karneval, og Nedringningen paa hendes
Dragt, der maaske kunde have været egnet for
en halvtudviklet Psychefigur, blev ligefrem fare
truende som Begrænsning for hendes fyldige
Former. Man kunde ikke uden Ængstelse tænke
sig den Grænseoverskridelse, der let kunde
foregaa ved en stærk Bevægelse under Dansen
og Sangen.
Jeg skal ikke sige, om dette truende Uheld
hændte eller ej, ti jeg havde ikke Mod til at