32 / 318
Efter min Erfaring vilde det rigtignok
være uoverkommeligt blot at tænke sig de
rimeligste af de mulige Følger. Det faldt mig
f. Ex. aldrig ind, da jeg bragte „Ildebrand i
g am le H u s e “ paa Scenen, at den første Op
førelse skulde gøre et saa stærkt Indtryk paa
en mig bekendt gammel Rigmand, der nylig
havde forlovet sig med en ung Pige, at han
lige saa snart han kom hjem fra Teatret, til
skrev hende et Opslagsbrev.
Og hvorledes
skulde man vel kunne gætte sig til de urimelige?
f. Ex. at to forskellige Knejpeværter, da Dramaet
„F a ld g ru b en “ blev opført, vilde søge at bringe
deres Kældere i Mode ved at give dem dette
afskrækkende Navn — og det hændte virkelig!
*
*
*
Derimod var det ikke vanskeligt at forudse,
at mit næste Arbejde vilde komme til at bøde
for den paafaldende Lykke, som Nytaarsfarcen
havde gjort, og da Direktør Lange opfordrede
mig til at skrive et nyt Stykke, fandt jeg, at
„Ægtemandens Repræsentant“ kunde være godt
nok til at tage mod Reaktionen.
Dette mit første Forsøg paa at skrive et
25