27 / 318
20
Nattens Stilhed, mens Andre sover. Men alt
Saadant er ubenyttet.“
Jeg skulde ikke have optegnet denne Bunke
affektert Nonsens, hvis den ikke gav en ret
betegnende Prøve paa, hvilke Blottelser den
fordum vittige Korsarkommandør kunde give
sig selv, naar han vilde være ubehagelig mod
en anden Forfatter, og endnu mindre skal jeg
spilde et Ord paa at paavise det Absurde i, at
en 3 Alen høj Papcylinder, der var malet som
Rundetaarn med en Udskæring i et af Vin
duerne, der gav Plads for Skuespillerens Ansigt,
skulde midt i en Farce optræde som „historisk
Person“ — ikke som parodisk Personifikation
— og indlade sig paa alvorlige Samtaler med
den filistrøse Hr. Sørensen, baade politiske om
Frederik IV’s Lyst til at genvinde de tabte
skaanske Provinser, sentimental-romantiske om
Karoline Mathildes Rideture for 100 Aar siden,
og astronomiske om de Kometer, som Hr.
Sørensen ik k e har set.
Man behøver ikke at være Teaterkritiker
men blot at have lidt sund Sans for at indse, i
hvor høj Grad denne Kritik røbede Mangel paa
Begreb om, hvad der kunde tage sig ud paa
i