17
indskrænke den til første Udgave. Den ene
Musikhandler udgav Sangene uden at spørge
om Lov — Melodierne „da de ikke var origi
nale“, og Teksterne „da de hørte til Melodierne“,
og da jeg ikke havde Lyst til at føre Proces,
nøjedes jeg med at tillade den anden g r a tis
at gøre en konkurrerende Udgave — og de
rejsende Direktører — de spillede den Gang
uden videre Alt, hvad der var udkommet i
Trykken. Hele mit Udbytte af „den enorme
Succes“ beløb sig altsaa til 300 Rigsdaler —
de to fra Teatret, det ene fra Boghandleren.
Min pekuniære Indtægt var der saaledes ingen
Grund til at misunde mig.
Aviskritiken havde, som den plejer —
naar Publikum har afgivet et saa højlydt og
enstemmigt Bifald, og Forfatteren ikke har
lagt sig ud med dette eller hint Parti — i det
Hele taget anmeldt Stykket velvilligt, men —
som S c r ib e siger i „le Charlatanisme“ — „til
en komplet Succes hører der ogsaa et Angreb.“
D et var M. A. G o ld schm id t (Ex-Korsaren)
saa venlig at forsyne mig med og det oven