12
det slesvigholstenske Dukkebarn fik en for
træffelig Udførelse af den endnu ganske lille
K arl P rice.
Opførelsen, der foregik paa selve Nyaars-
aften, gjorde en saa overvættes Lykke, at jeg
kunde haft al Anledning til at kaste Polykrats
Ring i Havet, hvis jeg havde ejet et saadant
Klenodie. Hver enkelt Scene og hver enkelt
Sang blev applauderet — flere af Kupletterne
endogsaa til de blev sungne da capo — og
efter Tæppets Fald var der Storm af Bifald og
Fremkaldelser.
Efter Forestillingen samledes jeg med Direk
tøren, nogle af Skuespillerne, et Par af Kasinos
andre Forfattere, Flyvepostens daværende Redak
tionssekretær Jak ob D a v id s e n og flere af
Teatrets Stamgæster hos en Konditor paa Øster
gade. De havde alle været paa Kasino og alle
medbragt Nytaarsløjernes glade Stemning. Jeg
selv var maaske den mindst oprømte. I alt
Fald husker jeg, at Davidsen, der havde præsen
teret mig haade for Lange og for Flyvepostens
Redaktør og i den Anledning antaget en patro
niserende Værdighed, spurgte mig bebrejdende,
om jeg ikke var tilfreds med den Lykke, Stykket
havde gjort, hvilket , han fandt, vilde være i