16 / 318
9
fiskeri, vor under Krigen fortrykte Kunst, vor
sygelige Lyrik, vor daarlige Kritik osv. — til
bød en saa overvældende Mængde Optrin, at
det var langt sværere at begrænse Valget mellem
dem, end at faa nok til et Enaktsstykke.
Altsaa: jeg paatog mig Arbejdet med friskt
Mod og godt Humør. Det skulde efter Aftalen
være færdigt i Løbet af seks Uger, men de tre
første gik med at tænke over Planen og Enkelt
hederne i Stykket, mens jeg opsatte at begynde
paa det fra Dag til Dag. Først da Bevidst
heden om, at jeg ikke havde en Time tilovers,
hvis jeg skulde blive færdig i rette Tid, satte
min Produktionsevne under flere Atmosfærers
Tryk, tog jeg fat paa Nedskrivningen: skrev
den ene Side efter den anden, overstregede det
Skrevne og skrev om igen, til jeg havde skrevet
mig ind i en lille Feberstemning, og saa kom
den ene Scene efter den anden i den Form,
som den fik Lov at beholde. Det Værste var,
at denne Proces omtrent gentog sig hver Dag.
Jeg begyndte næsten hver Morgen med at
skrive nogle Sider Dialog eller nogle Vers, som
jeg ved nøjere Eftersyn ikke fandt saa gode,
som jeg troede at kunne og burde gøre dem,
og derfor offrede til Kakkelovnen. Længere