18 / 318
11
raabte jo sine Tilhørere i Prologen til Komedien
„Psevdolus“ :
„Imens de Mætte morer sig, begnaver de
Sultne det, hvorover hine ler — derfor: vig
bort herfra, I Fastende!“
Undskyld Digressionen! Citatet ligger saa
nær, og min Nytaarsfarce, der kun var bestemt
til at more det velnærede Publikum, gik ikke
fri for den fastende Kritik.
Den blev — lige som alle dens hundrede
og nogle og tyve smaa og store Efterfølgere
siden er bleven — færdig paa den bestemte Dag.
Jeg har aldrig kunnet arbejde uden det omtalte
Tryk, men Teatrene har altid haft saa stor
Hast, at de kun har levnet mig den mindst
mulige Frist, og saaledes har jeg aldrig manglet
det fornødne Tryk.
Stykket blev godt besat. Eduard H an sen
spillede Forfatteren, der fremmanede Nytaars-
nattens „Troldpak og Djævelskab“ og reciterede
det temmelig lange alvorlige versificerede Farvel
til det svundne minderige Aar.
C h ristian
S chm id t var med sit uforlignelige Humør og
prægtige Skikkelse en ideal Landsoldat, og
den elskværdige B o rn em an n var en vidunder
lig korrekt og sympatisk .Hr. Sørensen. Selv