ErikBøghMinFørsteForfattertid

op ad Formiddagen, omtrent samtidigt med at

Frokost-Appetitten begyndte at gøre sig gældende,

mærkede jeg, at Arbejdsdygtigheden meldte sig,

og naar det var sket, fik jeg saa travlt, at jeg

glemte baade Frokost og Middagsmad. Sæd

vanligt nød jeg da mit første Maaltid Klokken

— 8

om Aftenen, og en Aften, da jeg paa

Vejen til Restaurationen mødte en Bekendt, der

overtalte mig til at vende om og følge ham i

Teatret, drev jeg endogsaa min Askese til at

opnaa en lille Besvimelse, der dog hurtig gik

over ved Hjælp af passende Lægemidler i Kon

ditoriet.

Skal jeg dømme efter disse Erfaringer fra

mit Ungkarleliv, har det ikke været til Skade

for Digtningen, om det end har været til Gêne

for Digterne, at saa mange af disse har været

satte paa Sultekur — dels paa Grund af Mæng

dens Mangel paa Sans for Poesi, dels som Følge

af deres egen Mangel paa Talent til Selvfor

sørgelse. Saa vidt jeg veed, har Publikum

heller aldrig taget Forargelse derover, mens

Digteren stadig har beklaget sig over den Del

af Publikum og dets Førere, der fastende satte

sig paa Dommersædet. Allerede PI au tu s til-