benytte Datidens bevægede og brogede Forhold
til en lignende Revue beregnet for Københavns
Horizont.
Jeg kunde ikke ønske mig nogen nemmere
Opgave. Netop fordi jeg nylig var kommen
tilbage til min Fødeby, havde jeg et friskere
Indtryk af Øjeblikkets Forhold, end jeg vilde
have haft, hvis jeg efterhaanden havde set dem
udvikle sig og vænnet mig til dem, og Publikum
var i den ønskeligste Stemning overfor ethvert
lokalt dramatisk Arbejde, Revu-Genren var
aldeles ny, og dens Kupletter var endnu ikke
bragt ind under Politiets 3die Afdeling af de
nedringede og opskørtede Forhøjningssanger
inder.
Stof var der nok af: Fremstillingen af den
aldrig paa Scenen optraadte Personifikation af
den danske Skikkelighed „Hr. Sørensen“, og
Repræsentanten for vor Nationalbegejstring „den
tapre Landsoldat“, Modsætningen mellem Revolu-
tionsaaret 1848 og Reaktionsaaret 1849, Kampen
mellem vor overlegne officielle Presse og den
bidske Opposition, det slesvigholstenske Oprør,
dets preussiske Formynderskab og den gensidige
Mistillid og Misstemning mellem Stormagterne,
det af vort nye Valgsystem opelskede Stemme