21 / 318
14
slog en af Deltagerne, at der skulde holdes
Mandtal over os, og at alle skulde love at
møde til en Fest som denne, naar den unge
Forfatter, der i Aften havde debuteret, om 25
Aar holdt sit Jubilæum — og Stemningen var
saa høj, at alle uden Undtagelse og uden Be
tænkning tømte Bragabægeret paa dette vilde
Løfte.
Den 31te December 1874, da det svundne
Fjerdedels-Aarhundrede netop var udløbet, mødte
jeg Jakob D a v id s e n paa Gaden. Vi havde
i flere Aar ikke talt sammen. Som Direktør
ved Kasinoteatret havde jeg været nødt til at
forkaste nogle af hans uheldige Oversættelser,
hvilket han naturligvis fandt højst uretfærdigt,
og som Redaktør af den med Flyveposten kon
kurrerende „Folkets A v is“, havde jeg ikke kunnet
undgaa i mine Polemikker af og til at sige
ham forskellige Sandheder, der ikke faldt i
hans Smag, samtidig med at vi personlig havde
undgaaet hinanden saa høfligt som muligt. Nu
skraaede han derimod over Gaden til mig.
„Kan Du huske, hvad der blev vedtaget i
Dag for fem og tyve Aar siden ved Din Forfatter-
Debut?“ spurgte han.
„Ja, om jeg ikke tager fejl, gjorde hele