22 / 318
15
Selskabet det ubesindige Løfte: at vi i Aften
skulde mødes igen allesammen, men der er nok
ikke ret mange af dem tilbage“ — svarede jeg.
„Nej, der er saa faa, at dersom Løftet skulde
holdes, og de mødte i Aften, saa kom Du og
jeg alene til at sidde sammen med tyve døde
Kammerater, Vi var ialt kun 22. Nu er vi
kun To tilbage.“
Han viste mig Listen, som han havde op
tegnet hin Aften. — Hvilket Mandefald! —
Direktør L a n g e , Regissør Oriam un dt, Skue
spillerne: K r is t ia n S c hm id t, Born em ann ,
P r in tz la u , M a rtin i og B en tzon , Forfatterne
Faber, A d o lf R e c k e , P ou l G h iew itz, Borre,
Kammermusikus H an sen , og den hele Flok
af „Skuespiller-Venner“ fra 1849 — de havde
hver og en efter sin Tur faaet Forfald. Den
eneste af alle de den Gang jublende „gode
Venner“, der havde overlevet de fem Gange
fem Aar, var virkelig nu min gamle Antago
nist, med hvem jeg næsten i hele den svundne
Aarrække havde vekslet Ubehageligheder, og
han blev da — symbolsk nok! — ene om at
repræsentere den Modstand, som min irriterende
Medgang fra først af havde paadraget mig, og
som jeg nu paa lidt nær havde overlevet!