29 / 318
— Det maa vist være en Fejltagelse, der
bringer Dem til at gøre mig dette Spørgsmaal.
Jeg har aldrig set Dem førend i dette Øjeblik,
og ved ikke engang, hvem De er — svarede jeg.
— Nej desværre! Det er ingen Fejltagelse,
— vedblev han. Naar jeg siger Dem, at jeg
er Urmager, saa vil De nok forstaa det.
— Tvertimod! Jeg veed ikke, at jeg nogen
sinde har haft noget Mellemværende med en Ur
mager, hverken Ondt eller Godt.
— Er De da ikke Hr. Erik Bøgh?
— Jo, det kan jeg ikke fragaa.
— Og det er Dem, der har skrevet „Nyt-
aarsnat“?
— Ogsaa rigtigt!
— Ja, da er det saamænd det Stykke, som
har forvoldt den Begivenhed, som er blevet saa
sørgelig for mig.
— Da var Meningen kun, at det skulde
more Folk. Er De nu ogsaa ganske vis paa,
at De ikke gør det Uret?
— Ja, det veed jeg da ganske vist, at var
det Stykke ikke blevet skrevet, saa havde jeg
ikke mistet den Smule Bestilling, som jeg saa
daarlig kan undvære. Lod De ikke det gamle
Aar svare Vægterne, der kom for at bære ham