31 / 318
24
tanterne, at det var for galt — og saa kom
Begivenheden.
— Hvilken Begivenhed?
— At de købte det nye Ur.
— Ja, det var da ikke noget Sørgeligt.
— Jo, for mig blev det rigtignok en stor
Sorg, for han, denne Mekanikus, der leverede
Uret, han skulde ogsaa regulere det, og saa fik
jeg min Afsked.
— Men det var da ikke m in Skyld.
— Jo sandelig var det saa, for havde De
ikke skrevet det Stykke, saa var jeg blevet ved
at passe det gamle Ur og kunde have beholdt
den Løn, jeg fik derfor, i mange Aar endnu, i
Stedet for at jeg nu mistede den, og det var
derfor jeg tænkte, at De maatte have haft
Noget imod mig, siden De havde bragt den
Ulykke over mig — klynkede den stakkels
Mand, og alle mine Forsikringer om, at jeg
hverken havde anet eller kunnet vide, at den
omtalte Replik vilde berøve ham sin Stilling
som Optrækker og Fremstiller af det uforbeder
lige Sejerværk, kunde rokke hans Overbevis
ning om: „at man aldrig skulde skrive saadan
Noget, førend man havde tænkt paa, hvilke
Følger det kunde faa.“