138 / 233
-
4
-
Samm ensæ tn ingen af den nye Bestyrelse foregaar ud en store Vanskelig*
heder, id et den nye O ld erm and s tidligere M ed arb ejd ere i Bestyrelsen, Bi*
sid d ern e:
Victor Hansen, E. Piesner Jacobsen
og
M. P. Svendsen,
v edb liver
at fungere m ed
Lauritz Hansen
som nyvalg t B isidder, og m ed dem sam*
arbejd er O ld e rm an d V ilh. H an sen i go d Forstaaelse.
D e t er disse fire B isiddere, der sammen m ed V ilh. H an sen fører Maler*
lauget videre frem og lø fter den A rv, som d e t S tegemannske Regime har
efterladt. O pgav en er ikke le t; th i der er G æ rin g overalt saavel in d en fo r
Mester* som Svende*O rganisationerne.
Malerne
er som b ek end t livlige Folk — M estre saavelsom Svende, stæ rke
i D eb a tte r og D isku ssion er, og navnlig er de 12 M estre, der af Medlem*
merne er valgte som R ep ræ sen tan ter 1901—1903, m eget m ynd ige M æ nd , der
skarp t forsvarer M ed lemm ernes Interesser paa P len arm øderne. D e staar del*
vis i O p p o sitio n til O lderm anden , hvo rved der ofte op staar stø rre eller min*
dre U overensstemm elser, som do g i Regelen bilægges, selv om der m angen
en G an g staar G n iste r af F lintestenene.
R ep ræ sen tan tskabet bestaar af følgende M e s tre :
Axel Andreasen, Alb.
Christensen, Chr. Christiansen, Ludvig Dyrberg, Hans Hansen, A. C. Kuhi,
Emil Knudsen, Herman Petersen, N. P. Rasmussen, A. Strunge, Vald.
Schmidt
og
Johan Thomsen.
M ed det 20. A a rh u n d re d e var der overalt op staaet K rav om Reform er
paa alle Om raader inden fo r H a a ndvæ rke rstand en , og denne Reform*Iver
havde nu ved A arhund rede*Skiftet naaet M alerlauget.
Lønkam pene ind en fo r Faget i 1898 og 99 havde m edført, at der var
sket sto r T ilg ang af nye M ed lemm er til Lauget. D isse tildels yngre M æ nd ,
der havde væ ret M ed lemm er af Fagforeningen før deres Ind træ d else i Lauget,
havde en anden O p fattelse af en faglig
Mester=Sammenslutning
end Laugets
æ ldre M edlemm er.
D e unge M estre fandt, at Lauget væ sentlig var en u n d e rstø tten d e og
selskabelig In stitu tion , der tog for lid t H en syn til M ed lemm ernes faglige
Interesser. D e ønskede store Fo rand ring er i Laugets Ledelse og Adm inistra*
tion og k ræ vede disse gennem ført g run d ig t og om fattende.
D en fra F o rtid en fulgte Fo rretn ingso rden , hvorefter O ld erm and en per*
son lig førte Laugets ret om fattende K o rrespondance og Jo u rn a l, sam t at
æ ldste B isidder, der i C. F. Stegemanns F u n k tio n stid var V icto r H an sen ,