217 / 233
- 83 -
T
T O R V elkom st være ej en Strøm a f O rd,
V
D er bliver glem t, naar F estens L ys er slukket,
H vem agter tøm te Glas, naar Vin er drukket,
O g tom m e Fade paa et a fsp ist Bord.
N e j som et Greb henover g y ld n e Strenge,
En M elodi m ed T ekst a f jæ vne O rd,
D er rumm er, hvad i H je rte d y b et bor,
O g som kan lyde fo r J e rt Ø re længe:
Saa vil vor V elkom sthilsen vi J e r bringe
1 Væ ld a f Toner, som kan længe klinge.
Vær da velkomm en til det gam le Land,
D er sig saa skø n t i D al og B akke bugter,
H v o r Træ ets Grene tyn g es ned a f F rugter,
H v o r B øgen spejler sig i salten Vand.
H v o r F laget vajer, og hvor Ja gth orn gjalder,
M ens H un deglam fo rk yn d er H jo rten s S por;
H v o r A aen gennem E n gens G ræs sig snor,
O g D uggen i Skæ rsomm ernatten falder.
G ak ud i M ark og Lund, og Du vil finde
For Sjælen Fred, om Du har Sorg i Sinde.
Ja dejlig t er det Land, vi kalde vort,
O g Sange tolke al N atu ren s Y nde;
Stil D ig ved Furesø, og Du vil nynne
Om Fuglens Flugt, fø r N a tten komm er sort.
H a r Du ved Gurre ej hørt V olm er bede:
»For m ig lad G ud beholde P a ra d is
/«
H a r Du m ed E w ald sunget R u n gsteds P ris:
Om køle S kygg er R oserne udbrede.
H ve rt sag n rigt S ted sit K vad, som H je rte t ska tter
Fra Riberhus til K ron borgs K assem atter.
Orkestret: Danmark dejligst Vang og Vænge.
H v a d er der sket?
—
E t S tykk e L and
—
fø r vort —
E r a tter blevet g ive t os tilbage;
N u hvad saa mer,
—
der er ej G rund til K lage,
Vi fly tte Grænsen paa vo rt D anm arkskort.
D er festes lidt i D ag, — der pokuleres,
E r L yse t slukket, saa er Festen g lem t; —
L id t Virak ja !
—
d et virker saa bekvem t,
D et hører til, skal D agens B yrde bæres.
E r det, hvad der er sket? E r ej der an det?
—
Jo, der er komm et Solglans over Landet.