Previous Page  18 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 142 Next Page
Page Background

DEN ÆLDRE SLÆGT

I SVENDBORG.

N i e l s L a r s e n G ra a e .

Søn:

P e d e r N i e l s e n G r a a e , født 1620 *), maaske i Ystad. Man

ved ikke, naa r han h a r taget Ophold i Svendborg2), eventuelt er han

flyttet til Byen efter Skaanes Afstaaelse i 1660. Det siges, at hans

Søn Skomageren Jørgen Pedersen Graae er født i Svendborg, denne

Søn er født i Oktober 1662, paa hvilket Tidspunkt Peder Nielsen Graae

altsaa i hvert Fald ha r boet der. Et Par andre i Ystad fødte Mænd vandt

i de nærmeste Aar efter Svenskekrigen Borgerskab i Svendborg, dette

viser, at der h a r været Samkvem mellem de to Byer. Hans Nærings­

vej kendes ikke, han nævnes stadig som Borger uden nærmere Beteg­

nelse ; som nedenfor anført ejede han Hus i Byen. I Raadsluebogen

træffes han første Gang 7. Marts 1670, da han indstævnes til Betaling

af 4 $ 4 p rimeligvis for resterende Græspenge, det kan dog ikke be­

stemt fastslaas, om der ikke er Tale om resterende Accisepenge.3)

Menes der Accisepenge er det muligt, at han ha r ernæret sig ved

Handel ligesom sine Efterkommere i 150 Aar, hvis han har betalt

Græspenge, siger dette intet, da f. Eks. mange Købmænd havde Græs­

ning i Byens Marker. Efter Svenskekrigen var Tilstanden i Svendborg,

som saa mange andre Steder, yderst slet, »al Næring og Bjerring her

i disse Tider«, siges det i en Raadstueforsamling, »er kun ganske ringe,

Søfarten og Købmandshandelen slet er forsunket, saa der intet siden

den svenske Fejde forleden haver kunnet tiltage, formedelst Byen da

saa meget blev ruineret, mange Huse og Gaarde slet afbrændte og endnu

er slet øde, saa det er jammerligt at se«. Saaledes var de Forhold,

som Peder Graae levede under.

Nogen større Rolle ha r han neppe spillet, han nævnes dog blandt

»de hedste« Borgere i Byen og træffes ofte i Kredsen af de 24 Mænd,

l) Ved sin Død i 1693 sig es at han væ re 73 Aar. — 2) R aadstueprotokollerne

b eg ynd er først 1664. — 8) Raadstuebog 1664—74, fol. 80.