83 / 142
80
at Ølsalg har været en væsentlig Del af hans Forretning. I 1720
angiver han selv sin Formue, alt indbefattet, til 300 Rdlr., hans
Handel er imidlertid sikkert hurtigt gaaet fremad. Han nævnes i
1733 som Ejer af en Gaard i Møllergade, skøder 10. Juni s. A.
sammen med Torbiørn Andersen et dem tilhørende Hus i Bager
gade til Hans Hansen1) og 4. Juli s. A. i Fællesskab med sine
Svogre en deres salig Svigermoders Stervbo tilhørende Gaard i
Møllergade2).
Han, Broderen Peder Graae og en tredie Svendborg Købmand,
Jens Hansen Færgemand, har i 1737 og følgende Aar en Del Kævl
med Byens Konsumptionsforpagter. Ved denne Lejlighed kalder
de sig i en Ansøgning til Kongen »Deres Majestæts temmelig store
Skatteborgere og smaa Købmænd«3), unægtelig en noget besyn
derlig Betegnelse. Da der i 1749 er Tale om at dele Jorden i
Hallingskov til enhver Gaard eller Sted i Byen, kaldes han en af
de »største« Lodsejere. Skønt han ikke kunde indse denne Fo r
anstaltnings Nytte, vilde han dog ikke modsætte sig Delingen, idet
han dog begærede at faa de Revenuer af sine Jorder og den Græs
ning til sine Kreaturer, som han før havde h a f t4).
Valgtes 3. Jan. 1753 til Fattigforstander5), hvilken Stilling han
beklædte til Udgangen af 1758, og blev 9. Maj 1753 udmeldt til at
efterse, hvad endvidere kan være at gøre ved Byens Arresthus til
dets første og faste Forsvarlighed6).
Der udstedes 9. Juli 1745 en Bevilling for ham og Hustru —
Mette Kirstine Christiansdatter — lydende paa, at den længst
levende maatte hensidde i uskiftet Bo.7) Faa Maaneder efter hen
des Død blev der — 28. Febr. 1756 — sluttet en Skifteforening
mellem ham og hans ved denne Lejlighed nævnte Børn og Svi
gerbørn. Disse, der er til Stede for at »overveje« hans Tilstand,
finder, »at han sidder i en skikkelig Handel« og modtager, uden
at Registrering eller Vurdering finder Sted, hans Tilbud: 2400
Rdlr. til Deling mellem dem som deres mødrene Arv.8)
Han og hans anden Hustru, Anne Munch, oprettede 12. Maj
1757 et 3. Juni s. A. konfirmeret Testamente, ifølge hvilket han,
hvis han overlevede hende, skulde være hendes eneste Arving i
uskiftet Bo, dog skulde han da betale 500 Rdlr. til tre af hendes
kvindelige Slægtninge og 100 Rdlr. til Fattige og Husarme i Svend
borg. I det Tilfælde, at han døde før hende, skulde hans Børn
af første Ægteskab være hendes eneste Arvinger paa samme
Maade, dog skulde hun »i Henseende til den Kærlighed, hun
*) Svendborg Skøde- og Pantebog 1717—41. fol. 340. — z) Do., fol. 334 b. —
9) F ynske T egn eiser 1737, Nr. 8 3 -8 4 , 1738, Nr. 3 1 -3 2 , 64 og 113 og 1739,
Nr. 24. — 4) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 12. — 5) Do., fol. 51. — 6) Do.,
fol. 57. — 7) F yn sk e R egistre 1745, Nr. 53. — 8) Svendborg Skifteprotokol
1707-60, fol. 584 f.