100 / 205
II. 24. MARTS 1 9 0 9 -1 9 . APRIL 1916
95
K r a u s e
genvælges af Bestyrelsen som Næstformand,
L a n r i d s e n - J e n s e n
vælges til Sekretær.
— I Almindelighed indskrænkede Divergenserne mellem de to Retninger
sig til Livtagene paa Generalforsamlingerne om — ja, det var svært dengang
at faa fat paa, hvad der egentlig var dem imellem, og noget rigtig haand-
gribeligt var det da heller ikke. Det var sikkert kun en noget ubegrundet
Frygt hos de ældre for at blive trængt til Side, parret med et vist »politisk«
Moment. De ældres Lag bestod hovedsagelig af Folk med en konservativ
Livsanskuelse, det var brave Folk af »den gamle Skole«; det var ikke helt
tilfældigt, at Ass. Hjalmar Andersen, der dengang indtog en fremtrædende
Position i »det unge Højre«, sluttede sig til »Valggruppen« og en Tid som
en ny Stjerne funklede paa Oppositionens Himmel, for dog kort efter atter
at forsvinde fra Kommunalforeningens Firmament. Paa den anden Side
kan det ikke benægtes, at de fleste af de Mænd, som stod i forreste Linje i
den »faglige Retnings« Rækker, af politisk Opfattelse virkelig tilhørte Par
tierne til venstre. Og det skal heller ikke nægtes, at disse Mænd i det faglige
Arbejde udadtil ikke var bange for at nævne Tingene ved deres rette Navn.
Det skal dog siges til de sidstes Ros, at det ikke var dem, der søgte at blande
»politiske« Momenter ind i Debatten. De maatte tit nok høre fra den anden
Side, at de var »radikale«, og alt hvad de foretog sig i Foreningen, alt hvad
de rørte ved, blev »radikalt« og »socialistisk«. — Men, som alt sagt, Uover-
enstemmelserne manifesterede sig som Regel kun i de aarlige Valgkam
pagner, hvor der jo skulde bruges Krudt. I Aarets Løb gik Arbejdet i Be
styrelsen i Fred og Fordagelighed mellem de lo Fraktioners Repræsentanter.
Her var sjældent eller aldrig Strid om Realiteter. Bestyrelsesmøderne holdtes
i disse Aar i Forvalter
S c h u l t z ’s
hyggelige Ungkarlehjem i Forvalterboligen
i
Alderdomshjemmet i Guldbergsgade. Det var en alt andet end krigerisk
Tone, der herskede ved disse Møder, hvor Schultz gjorde alt, for at Kollegerne
i Bestyrelsen, baade de ældre og de unge, skulde føle sig samhørige og som
glade Gæster. Det blev ofte sent, inden man kom hjem i disse Tider. Naar
Forhandlingerne var til Side, havde Schultz sørget for et veldækket Aftens
bord i al Beskedenhed — »Leverpostejen« ved det Schultz’ske Bord var al
mindelig berømt — og efter dette samledes man i hans »egen« Stue, ved
Cigaren og en Whisky og i Selskab med hans to »Børn«, et Par muntre og
velopdragne Hunde; ak! det var dengang en Flaske Whisky kostede et Par
Kroner. Det var ikke »Konservatisme« contra »Radikalisme«, der fandt Ud
tryk i disse hyggelige Timer i det lille Schultz’ske Snapsting. Det var et
stort Savn for Bestyrelsen, da
E . S c h u l t z ,
den gode og vennesæle Kollega og
Kammerat, den varme Talsmand for et fordrageligt Samarbejde, blev syg og
altfor tidligt døde en Septemberdag i 1915.
— Paa den ord. Generalforsamling den 29. Marts 1913 angriber »Valg
gruppen «s Ordfører,
H j a l m a r A n d e r s e n ,
»Absalon«s Regnskab og
B u h l s
Re
daktørvirksomhed. Under Formandsvalget opfordrer han »Valggruppen«s