III. 19. APRIL 1916—29. JUN I 1923
155
sin juridisk skolede Tænkemaade forstod han at lægge Spørgsmaalene frem
for Forretningsudvalgets Medlemmer, saa de lik fat i Sagernes Kærne, og han
lærte dem at følge og agte Foreningens Love og den Forretningsorden, der
i Hovedsagen blev skabt af liam som Formand. Der kom gennem hele hans
Maade at lede Foreningens Møder paa en Saglighedens Aand ind i Forhand
lingerne, som bidrog overordentlig meget til at drage Linierne op for Sær
foreningernes fælles Interesser og samle Grupperne i fælles Arbejde. For
handlingsformen blev saa god, som den næppe kendes i mange andre For
eningsbestyrelser, Protokoltilførslerne blev knappe og klare, der blev kort
sagt lagt et solidt Fundament til at bygge Kommunalforeningens Liv videre
paa.
I de Forhandlinger, som Kommunalforeningen førte udadtil, fulgte Paul-
son ligesaa loyalt de Vedtagelser, som Forretningsudvalg eller Hovedbestyrel
se havde givet ham som Rettesnor, selv om de ikke altid helt dækkede hans
egen Opfattelse, og han hævdede Foreningens Standpunkter uforfærdet.
Strid søgte han ikke, men maatte der strides, var der hos ham ingen Vaklen
eller Frygt for Striden.
For Kommunalforeningen er der god Grund til paa dens Jubilæumsdag
at mindes Kontorchef O. Paulsons Formandsvirksomhed, han søgte visselig
ikke sit eget i det Arbejde, han ydede for Foreningen. Uden den Maadehol-
dets og Saglighedens Aand, som prægede den Tid, og mange Gange holdt de
store Særforeninger tilbage fra at gennemtvinge deres egne Standpunkter,
vil Kommunalforeningen ikke kunne bestaa.
P o u l S ø r e n s e n .




