FORTID - NUTID - FREMTID
193
soml ogsaa medvirket mægtigt til det totalt forandrede Syn paa os, som
baade vore Omgivelser og vi selv anlægger.
Man kan beklage denne Udvikling eller glæde sig derover, alt efter sit
Syn og Temperament; men det kan efter min Opfattelse kun virke tilfreds
stillende, at man har draget de fornødne Konsekvenser af det uundgaaelige
og søgt at styrke og tilpasse Foreningen efter de ændrede Forhold.
I 1909 udløb Foreningens første Periode. Den Omdannelse, der da
fandt Sted, betegnede for saa vidt et Kompromis imellem de to Opfattelser
indenfor denne, som det var Hensigten at optage paa fremtrædende Maade
det faglige blandt Foreningens Opgaver og dog søge at bibeholde mest muligt
af det hidtidige Præg. At dette lykkedes uden at medføre et Skisma mellem
de to stridende Lejre, skyldtes for en meget væsentlig Del den Maade, hvor-
paa afdøde — den af vor hele Foreningsbevægelse højt fortjente — Inspektør
Ost, nedlagde Sceptret.
I Perioden 1909 til 1916 foregik den egentlige Svingning over til det
rene faglige Standpunkt. I sidstnævnte Aar vedtoges Kommunalforenin
gens Omdannelse til el Forbund af Saæforeninger, som med en enkelt Und
tagelse er de samme, der bestaar den Dag i Dag.
Det var utvivlsomt paa Tide, at denne Proces fuldbyrdedes. Verdens
krigen havde allerede da raset et Par Aar. Vor sociale og økonomiske
Stilling forringedes i et Tempo, der var uden Sidestykke. Det var nødven
digt at finde en Form, der om end ikke umuliggjorde, saa dog vanskelig
gjorde unødvendig indre Strid, tillod os at anvende udadtil de Kræfter, vi
raadede over, og gjorde os egnede til at indtage vor naturlige Plads Side
om Side med de andre rent faglige Tjenestemandsorganisationer. Allerede
tidigere havde man nu og da dyrket Samarbejde med disse, nu fandt dette
Samarbejde let og hurtigt sit faste Leje og er — ubundet af Love og Ved
lægter — blevet praktiseret siden da igennem de Møder i de kommunale
Hovedorganisationers Fællesraad, som — man tør vistnok sige til Gavn for
samtlige Organisationer — bar fundet Sted, hver Gang der har foreligget til
Forhandling med Magistraten et alle Tjenestemænd vedrørende Spørgsmaal.
Lidt senere paabegyndtes Bestræbelserne for at give alle danske Tjene
stemænd et fælles Organ, som resulterede i Dannelsen af »Fællesrepræ
sentationen af offentlig ansatte Tjenestemænd i Danmark«. At denne stort
tænkte og stort anlagte Organisation ikke har vist sig at have tilstrækkelig
Bæreevne, beror vistnok paa, at den ikke fra lørst af var indrettet som det
Forbund af Hovedgrupper, hvortil den senere blev omdannet, men desværre
først efter at Stridigheder og Rivalisering inden for Statstjenestemændenes
Kreds havde sat saa dybe Spor, at det ikke lykkedes at udslette disse.
Der er allerede nu forløbet 7 Aar siden Kommunalforeningens sidste
Rekonstruktion. At disse
7
Aar har været fulde af store og overraskende
Begivenheder, som for vort Lands Vedkommende navnlig paa det økono
miske Omraade i hurtig Rækkefølge er fulgt Slag i Slag, behøver i og toi