197 / 205
192
KOBENHAVNS KOMMUNALFORENING
lemmer, er det mig i lige Grad en Glæde at kunne udtale Kendskab lil mange
smukke og anerkendende Ord, der i Aarenes Løb er faldet paa højest autori
tative Steder; men desværre har denne aldrig manglende Anerkendelse ikke
strakt til paa tilfredsstillende Maade ogsaa at vise sig paa Lønomraadet, og
utvivlsomt er der indenfor vor Forening Stillinger, hvor en saadan Tilkende
givelse af Anerkendelse kun vilde være en simpel Retfærdighed.
I fuld Vished om vor Forenings Soliditet og i klar Forstaaelse af Tidens
nødvendige Krav om organisatorisk Sammenhold til Værn mod de økono
miske og socialt omvæltende Storme og uberegnelige Kastevinde, som nu saa
hyppigt jager hen over Samfundet, vil det være vor Forenings Fremtids-
Hovedopgave at værne om et kollegialt ubrydeligt Sammenhold og ved en
maalbevidst Foreningsinteresse at bevare den Enighedens Styrke, der kan
holde Tjenestemændene paa det Niveau, hvor de saavel i Samfundets som i
egen Interesse hører hjemme, og hvor de ved en grundfæstet Ansvarsfølelse
og Dygtighed og Kærlighed til deres Gerning har berettiget Krav paa at staa.
At vort Arbejde i denne paapegede Retning vil lykkes, — om end vi véd,
a! vi møder Hindringer, — tør haabes saa vist som, det vides, at Retfærdig
heden — al Modgang tiltrods — dog altid vil sejre tilsidst, og i denne Tro
gaar vi ved godt Mod til Arbejdet i de kommende Tider.
p ijnn<tp
Københavns Kommunalforening.
Af
Fuldmægtig
Laur. K aarøe.
I
nærværende Tidsskrift er der gjort Rede for Kommunalforeningens
1ilblivelse, og Skildringen af dens Liv igennem de 25 Aar er ført
til Dato.
Det vil d erigennem frem g aa, at F o re n in g e n ikk e b lo t ved sit Om fan g ,
men ogsaa ved de Maal. den n u sæ tter sig, og ved de Midler, d e n an v e n d e r,
er blevet noget a n d e t end dens Stiftere tæ n k te sig.
Der er lige saa langt fra Foreningen af 1898 til Foreningen af 1923,
fra den overvejende selskabeligt bestemte Forening fil Sammenslutningen
al vore ensartede paa fagligt Grundlag staaende Særforeninger, som der
er fra Livet i Halvfemsernes København og til den rastløse Færden i vore
Dages By.
Den eno rm e Vækst i de k omm u n a le Opg av ers An tal og Om fa n g , for
mang es V e d komm ende deres stedse m e re fo rre tn ing smæ s s ig e T ilsn it, h a r
ikke blot selvsagt forøget de k omm u n a le E m b e d sm æ n d s Tal, det h a r utvivl-