192 / 205
FORTID - NtJTII) - FREMTID
187
nærmest on Kros af de samme trofaste, noget under en Femtedel af Med
lemmerne, som moder, naar Bestyrelsen kalder. Den store Del, netop dem,
man gerne vilde have i Tale, holder sig borte.
Ved i storre Stil at mode op ved Sammenkomsterne og de aarlige Gene
ralforsamlinger og deltage i Diskussionerne, burde Medlemmerne give de Kol
leger, de har valgt lil deres Tilidsmænd, Lejlighed til at komme i den nær
meste Kontakt mod de Stemninger og Anskuelser, som maatte røre sig ude
blandt Kollegerne. For at de ledende kan bevare et friskt Initiativ kræves
det, at de mærker en stadig vaagen Interesse fra Medlemmernes Side, som
givere sig Udtryk i en velvillig Forstaaelse at Opgaverne og en sund men
ikke sur Kritik. Det var at ønske, at flere Medlemmer, end Tilfældet er,
vilde melde sig til Arbejdet i Ledelsen. Med Bevarelse af en vis Kontinuitet
er Tilgangen af friske Kræfter kun gavnlig for Organisationens Trivsel.
Naar man ser tilbage paa det faglige Arbejde, Kommunalforeningen har
udført for vor Stand i de tilbagelagte Aar, tør man nok have Lov til at være
ganske godt tilfreds. Uden denne Organisation, som gennem Aarene ved
Ændringer i sin Forfatning bar søgt at gøre sig saa stærk og konsolideret,
som det er muligt for en Organisation af denne Art, vilde vi ikke, navnlig i
Betragtning af de vanskelige Aar vi siden 1911 bar oplevet, staa der, hvor vi
staar i Dag. Medvirkende til det gode Resultat har Samarbejdet mellem de
Gruppedannelser, der udgør Kommunalforeningens nuværende Grundele
menter, været. Den Fordragelighed og Resignation, som udvises i Samar
bejdet mellem disse, de enkelte Klasseinteresser repræsenterende, Særfor
eninger har stadig været og vil fremdeles være en betydningsfuld Faktor i
vor Organisations Arbejde for Standens Kaar.
I de nuværende Tider med deres nivellerende Tendens, bar Embeds-
mændene i Stat og Kommune ikke for gode Vilkaar at arbejde og leve under.
Der stilles stadig større og større Krav til os, men Honoreringen af vort Ar
bejde følger ikke Trop med disse Krav. Snarest gør der sig en Aand gæl
dende, som vil beskære os ikke alene paa vor Løn, men ogsaa paa vel er
hvervede Rettigheder. Man forlanger vor fulde Interesse og Arbejdsindsats
til de vderste Grænser, hvad vi ogsaa med Glæde vilde give, hvis ikke vi ofte
mødtes med en ikke altid helt forstaaelig Mangel paa Velvilje overfor de
beskedne Ønsker, vi kan frembære. Man tenderer paa mange Punkter hen-
unod at byde os Lønarbejdervilkaar, men kræver samtidig af os, at vi stedse
skal yde Embedsmandstjeneste i dens fulde Konsekvenser.
Det gælder for os at modarbejde disse Tendenser, for vor eget Vels Skyld,
men ogsaa og ikke mindst for Samfundets Skyld. Embedsstanden bar altid
i Danmark haft et godt Ry og bar været et kulturbærende Lag, som bar sendt
dygtige og veloplyste Døtre og Sønner fra gode Hjem ud til Samfundsarbejdet.
Vi vil længst muligt arbejde for at bevare den Standard, som betinger, at
disse Hjem fremdeles kan være en af det lille danske Folks faste Grundpiller.
Men til dette Arbejde kaldes der paa alle gode Kræfter i vore Rækker.