191 / 205
Fortid—Nu tid—Fremtid.
S æ rfo ren ingernes F o rm æ n d og K om m unalforeningens
F o rm an d fre m sæ tte r i følgende U d ta le lse r nogle B etrag t
nin ger i A nledning af 25 A ars D agen for K øbenhavns
K om m unalforenings Stiftelse.
Embedsmænd.
Af
E k s p e d itio n s s e k re tæ r
A . U lrich.
jedlemmer af Københavns Kommunalforening, der har været
med i Foreningens første Aar, tænker sikkert nu i Anledning af
Jubilæet med Vemod paa de den Gang herskende idylliske For
hold, hvor man mødtes i Foreningen, unge og gamle, høje og lave,
og dyrkede en snævrere Selskabelighed i Ordets egentlige Forstand. Og de
vil sikkert mindes, hvor hyggeligt og rart man havde det den Gang. Da var
det Embedsstanden og de ældre, der herskede i Foreningen, men de unge,
der mødte ved Sammenkomsterne kunde føle sig som Kammerater og Kol
leger med de ældre.
Nu er Billedet noget anderledes. Forholdene har ført med sig, at For
eningslivet maatte skifte Karakter. Foreningen er blevet for stor til, at en
snævrere kollegial Selskabelighed kan praktiseres. Nu er det kun muligt i
Kommunalforeningen at arrangere Aftenunderholdninger med efterfølgende
»moderne« Dans, en Form for Selskabelighed, der ganske vist kan opvise
stærk Tilslutning fra de vngres Krese, men som næppe tilfredsstiller en meget
stor Del af Foreningens ældre Medlemmer, der holder sig borte fra disse
Sammenkomster.
Indenfor »Embedsmandsforeningen« har man forsøgt at kalde noget
af den gamle Form for Selskabelighed til Live igen, ud fra den Erkendelse,
at det stadig har sin Betydning, at man lærer hinanden at kende udenfor
det rent tjenstlige, ogsaa til Gavn netop for det tjenstlige Samarbejde. Det
synes dog ikke, at dømme efter den relativt ringe Tilslutning de af Embeds
mandsforeningen arrangerede Møder har faaet, at der blandt Embedsmæn-
dene selv er nogen større Trang til at mødes i kollegialt Samvær. Det er