76 / 205
I. 29. JUNI 1898—24. Marts 1909
71
sikkert være af betydelig Interesse for Medlemmerne af 1923 at stifte Be
kendtskab med nogle faa Enkeltheder i dette Materiale.
I det af det foreløbige Tremandsudvalg (Holm, Thierry og Øst) til Mødet
den
4.
Maj 1898 udarbejdede, trykte Lovudkast, der indeholdt 59 §§ (det
endeligt vedtagne nøjes med 29), findes der saaledes en saalydende § 21:
»I Bestyrelsen skal saavidt muligt stedse et af Magistratens Med
lemmer have Sæde.«
og en § 59:
»Foreningens Love skulle forelægges den samlede Magistrat til
Sanktion.«
Dette Udkast er ikke mindst interessant ved de trykte Bemærkninger,
som ledsager det. I Bemærkningerne til de her cilerede Paragraffer siges der
saaledes:
ad §
21
: »Bestemmelsen er vistnok heldig for at give Foreningen Autoritet
og for at afskære enhver Tanke om »Fagforening«.«
ad § 59: »Tanken med denne Bestemmelse er en lignende som med Hensyn
til §
21
.«
Det paa det nævnte Møde nedsatte større Lovudvalg har dog klogeligen,
formentlig af Hensyn til Muligheden for at faa »det brede Lag« med, bort-
elimineret disse Udslag af en selv paa hin Tid vel overdreven Loyalitet.
Der gaar en vis frimodig Tone gennem følgende Passus i Bemærknin
gerne til § 23:
»Det er Meningen, at Sekretæren skal have det egentlige Slid,
hvorfor han vel bør have et passende Honorar — — -—«
og hvor tillidsfuldt lyder det ikke, naar det et senere Sted i Bemærkningerne
hedder:
»Samtidig kan bemærkes, at det jo er rimeligt, at Foreningen f.
Ex. af dens ogsaa filantropiske Formaal kan erholde Tilskud af
Kommunens Kasse, i hvilken Henseende kan henvises til, at Jern
baneforeningen, hvis Formaal udelukkende er selskabeligt, paa de
aarlige Finanslove opføres med et Tilskud af 2,000 Kr. Ved et saa-
dant Tilskud vil Foreningen eventuelt kunne samle sig et Reserve
fond.«
Denne haabefulde Veksel paa Fremtiden, udstedt af de første Conci-
pister, er som bekendt aldrig blevet indfriet. Det skal dog fremholdes, at
den heller aldrig er blevet præsenteret — den vilde i saa Fald med en til
Vished grænsende Sandsynlighed vel ogsaa være blevet mødt med det fra
saa mange senere Lejligheder kendte, lakoniske Svar: »Kan ikke indrømmes.«
Tremands-Udvalgets Forslag gennemgaar en ret decimerende Proces i
Udvalget af 4. Maj. Men ogsaa i dette Udvalgs egne Udkast forandrer Para
grafferne sig efterliaanden paa afgørende Punkter, eftersom Stemninger og
Anskuelser brydes under Arbejdet. I et af de trykte Udkast herfra findes
der saaledes i Paragraffen om Bestyrelsen følgende Bestemmelse: