14 / 73
Ussing
skrevet en lærerig Indledning: »Hvad der
gik forud«. Her gør han Ret og Skel mellem Fortid
og N u tid og siger bl. a.: »Naar begejstrede Venner
af Kirkesagen undertiden taler, som om alt var
Mørke og aandelig Død i København, før dette
A rbejde toges op, gør de Kirkesagen en daarlig
T jeneste. V i er gaaet ind i vore Forgængeres Ar*
bejde og har bygget paa, hvad de har vundet; vi
glemmer da heller ikke i U taknemlighed, hvad der
gik forud. I T redserne i forrige Aarhund rede var
V artov og St. Johanneskirken, Holmens Kirke og
flere andre K irker Udgangspunkter for en levende
Forkyndelse, der samlede store Skarer og havde
Magt i Tiden. En yngre Kreds af nidkære og dyg#
tige P ræd ikan ter sluttede sig til. Samtidig var Kø#
benhavns
Indre Mission
stiftet (1865), og snart
kunde man i fremspirende Søndagsskoler og an#
det Ungdomsarbejde, i Redningsarbejdet, i de før#
ste Menighedsforeninger og den begyndende kir#
kelige Fattigpleje se Tegn paa, at det levende O rd
havde vak t en ny aktiv A and i m indre Kredse, saa
ogsaa Lægfolk begyndte at arbejde for Guds Rige.«
Her har vi den historiske Sandhed. Hin Septem#
berdag i 1882, da Missionshuset
Bethesda
blev ind#
viet, var — foruden en Del særlig indbudte — en
stor Skare af
arbejdende Lægfolk
samlet i Fest#
salen. D et er nu 50 A ar siden! De fleste er nu
hjemme hos Gud. Vi, der er tilbage, er forlængst
gamle og graa. Men vi hilser hverandre fjern og
nær med Sangens Ord:
Men hvad vi elsked i Ungdommens Aar,
bliver vi tro til det sidste.
*
10