17 / 73
at næsten alle havde lagt sig til at sove. Der skulde
et k raftig t VækkersRaab til for at faa os vaagne
— i 1886 ved det berøm te Bethesdamøde (Pastor
Joh. Møller fra Odense). K irkerne kunde sagtens
være fulde dengang, naar der var saa faa (kun
14) til de mange Mennesker. Og dog var dette
Kirkebesøg noget, der prægede København og for*
bavsede fremmede. Kom man dengang til Berlin
eller Hamborg, saa der anderledes tom t ud.
*
SAMFUND SL IV
I K irkerne stod det altsaa nogenlunde godt til.
Men nu i
Menighedshusene?
— De eksisterede
slet ikke! I vore Dage kan man jo aldeles ikke tæm
ke sig en københavnsk Kirke uden Menighedsloi
kaler: i en K ryp t eller Sidefløj eller andensteds.
Men i F irserne kunde man meget vel undvære
dem. D et første blev indviet af Banebryderen G.
Schepelern i 1893: T rin ita tis Menighedshus i Kam
n ikestræde N r. 8.
Men hvor samlede da alle de ivrige Præster de=
res troende Venner til Samvær og Samarbejde?
Det ærligste Svar er nok dette: De samlede dem
slet ikke! — Selv ved St. Johanneskirken, hvor
T roslivet ellers havde rø rt sig saa stæ rk t i
FrU
modts
T id (1861—79), fandtes der ikke noget Me*.
nighedssamfund. Man kend te hverandre fra Kir?
ken, var paa N ik med hverandre; nogle fandt sarm
men privat, eller naar Frimodt kaldte dem til at
13