Slægts Eje til en andens, kan oprulle for en Mængde
Minder.
Men det er jo heller ikke alle Byens Huse, der har
haft saa megen Historie som Carl Plougs paa Højbro
plads.
D
e t
var ikke med de blideste Følelser, man ventede
paa den russiske Czar, da han den 17. Juli for
200 Aar siden kom til København. Han havde jo sat
sin Fod paa dansk Grund nogle Dage før, og skønt vi
ikke var overvældende civiliserede, var der dog et mæg
tigt Spring imellem Kong
Frederik den Fjerde
og hans
lille, saa ulykkelige mecklenborgske Gemalinde,
Dronning
Louise,
og den russiske Tyran med hans robuste Kejser
inde, den senere
Katarina den Første,
at selve Hoffet
var lidt bange for, hvorledes det hele vilde spænde af.
Czarens Rygte var — som sagt—ilet forud for ham.
Paa Falster var han gaaet i Land ved Gedser, og da
der ikke var noget Natlogis parat til ham, foretrak han
fremfor at rejse videre til Nykøbing, hvor Czarens Hus
endnu minder om hans Ophold dér den næste Dag, at
sparke Kromanden og hans Kone ud af deres Ægteseng
for at lægge sig paa tværs i den, fuldt paaklædt og med
Støvler og Sporer paa. Han havde pryglet sine Kammer
herrer og andre Tjenere i Nykøbing, endda paa selve
Slotstrappen, og nu vidste man ikke ret, hvorledes han
vilde opføre sig i København, hvor man af politiske
Grunde var nødt til at vise sig venlig imod ham.
Han saa ud som en Underofficer, han var høj og
havde en Blaaklædes Uniform med Messingknapper paa;
men i Haanden bar han altid en Spanskrørsstok, som