![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
14
bliotek, der endnu eksisterer paa vort kgl. Bibliotek, og
som søgte til ensomme Steder for med sine Børn „at
forglemme sin Kærligheds Kummer“ — som der er sagt
om en anden Louise senere.
Man var straks bange for at indlogere
Czar Peter
paa Københavns Slot, og Høflighed maatte man vise
ham. De første Dage fik han Ophold i den russiske
Gesandts Palæ, nuværende
Thottske,
den Gang
Danne
skjoldske,
paa Kongens Nytorv. Men det kunde jo ikke
blive ved at gaa. Og Kong Frederik bed da i det sure
Æble og bad sine Sødskende, Prinsesse
Sophie Hedevig
og
Prins Carl,
om de ikke vilde tage ham ud paa Blaa-
gaard, som de havde faaet af deres Fader, og hvor Czaren
dog var udenfor Byens Volde. Men det vilde de ikke;
de var begge to stærkt pietistiske og ansaa en Barbar
som
Peter den Store
for en Hedning, en „Moskovit“,
man kunde vente sig alt af.
Det var jo nødvendigt at være høflig mod
Peter
;
thi han kom for at hjælpe Danmark imod Sverige med
et Indfald i Skaane, og ingen anede forinden, at
Torden
skjold
faa Dage før hans Ankomst saa at sige havde af
gjort Kampen til dansk-norsk Fordel ved sin Sejr i
Dynekilen-,
man forstod vel heller ikke i det Øjeblik
denne Sejrs Omfang. Modstanderen var selve
Karl den
Tolvte,
som ikke var til at spøge med, og desuden havde
Czaren et Argument, der krævede Respekt for hans
Person: udenfor Nørreport laa en Del af hans Tropper,
paa Hveen Resten. De kunde bruges naar som helst,
ogsaa imod os.
Altsaa kom den russiske Selvhersker til at bo i
Prinsens Palæ,
det, der endnu ligger overfor Slottet ved
Frederiksholms Kanal. Men det gik nu ikke saa godt,
som det skulde.
Først var han af Kong
Frederik
indbudt til en Fro