134 / 145
132
tale i Studenterforeningen, indenfor hvis nye Mure vi
gamle alligevel føler os underlig fremmede. Der er ikke
den Lunhed, den Ro over Værelserne der. Det eneste
virkelig hjemlige for os er Forvalter
Andersens
vel
kendte Skikkelse. Som han gaar rundt og vogter Hellig
dommene der nede nu, har han gjort det i tredive Aar,
lige saa trofast og sikker, lige saa bestemt og rolig. Men
han er ogsaa snart det sidste Minde fra den gamle Sal.
Nej, der er ogsaa
Erik Henningsens
fornøjelig for
talte Billede: Fest paa Salen, der viser en Mængde af
de kære gamle Venners Ansigter, der igennem lange Aar
nød deres Fritid der.
c