137 / 145
135
tenen, naar det var mørkt; Andersen lukkede ham ind
gennem Køkkendøren, han var i simpel Frakke, meget
hyllet til op om Halsen og med Hatten ned i Øjnene.
Sin Aftenthe drak han hos Datteren, hed det, og da
maatte ingen komme derind; for han var menneskesky.
Hun blev altid saa alvorlig henimod den Tid, han skulde
komme, og syntes ikke glad.
Mange Aar efter, da
H. C. Andersen
var kommet paa
et andet Livstrin, da den fornemme Verden og, hvad
man kalder Salonlivet aabnedes for ham, saa han en
Aften, midt i den oplyste Sal, en dekoreret, fornem
/