![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0110.jpg)
Benjam in Dass i Kjøbenhavn.
93
Verden i Kjøbenhavn, og det er ikke de mindst underhol
dende og morsomme Dele af disse Breve, i hvilke lian udtalei
sine Domme over Personer og Begivenheder, ofte paa en vit
tig, satirisk Maade*.
Endelig maa ogsaa fremhæves hans
Hengivenhed for sit Fødeland og hans Klager over det meget,
som der trængtes til, for at forbedre og udvikle Tilstandene i
Norge, men som enten slet ikke eller kun langsomt blev bragt
til Udførelse.
Suhm har paa flere Steder i sine Skrifter talt 0111 Dass,
o m
hvem han siger63, at han »ved sin strenge Dyd og ved sin
ugemene Skjønsomhed har stiftet mere Nytte end mange ved
deres Skrifter.« Han gav ham Plads i sin Karakteristik al
Schøning: fra Opholdet i Trondhjem »vedvarede Venskabet
mellem mig og begge disse Mænd bestandig, og skylder jeg
dem meget af det jeg veed.« Han priser Dass som en ærlig
Mand, hos hvem dog »Dyden var noget sur, han knurrede
ofte paa mig, satte mig ofte tilrette, modsagde mig og mine
Tilbøjeligheder ofte, men forsvarede mig som en Løve, naai
jeg var fraværende. Dersom jeg havde gjort en Ugjernmg,
vilde jeg have taget min Tilflugt til ham, betroet mig ham,
han havde skjældt mig ud, kaldet mig
Bestia qvi
[o: et Bæst],
med hvilket Tilnavn han beærede dem, hvis Gjermnger mis
hagede ham; men han havde taget sig af mig, og sø&t al
redde mig endog med sit Livs Forlis . . . Af mine øvrige
Venner kom Schøning og Hjelmstjerne ham nærmest
1
Tro
fasthed, Fasthed og Ubøjelighed i at sige deres Mening ige
ud.« Der er tidligere meddelt Prøver paa, hvorledes Dass var
en god Mentor for Suhm i literære Anliggender.
Da Suhms vare vendte tilbage til Kjøbenhavn, indtraadte der
en Forandring i Benjamin Dass’s Levevis, thi han kom snart
* I et Brev skrevet den 27. Aug. 1757 (Suhms Skrifter XV S. 2 6 8 -6 9 )
omtaler
Benjamin Dass
Klopstocks da udkomne Tragedie »Der
»Han fingerer og drømmer derudi efter eget Behag saa meget om Adam
og hans Død ete., at man skulde tænkt, han vilde supplere Mosis Beret. m
Hvad giør ikke Tydsken for Penge?« Det er maaske første Gang her, at man
støder paa disse bevingede Ord paa Dansk; O.
Arlaud
mener; at
Messel
! h.
først brugt dem i Fortællingen Stella - WmeZs samlede Digte udg. af /.
Levin
, Kbh. 1862, S. 116: »Hvad gjor Vildtydsken ej for Penge?« S.
»Hvad giør dog Tydsken ej for Penge?« - hvilken Fortælling er fremkaIdt
af
Goethes
Drama »Stella,« der udkom 1776. 0.
Ar and,
Svingede O d
Kbh. 1878, S. 290; det er her oplyst, at Sætningen ikke ei on0in