Previous Page  110 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 610 Next Page
Page Background

Benjam in Dass i Kjøbenhavn.

93

Verden i Kjøbenhavn, og det er ikke de mindst underhol­

dende og morsomme Dele af disse Breve, i hvilke lian udtalei

sine Domme over Personer og Begivenheder, ofte paa en vit­

tig, satirisk Maade*.

Endelig maa ogsaa fremhæves hans

Hengivenhed for sit Fødeland og hans Klager over det meget,

som der trængtes til, for at forbedre og udvikle Tilstandene i

Norge, men som enten slet ikke eller kun langsomt blev bragt

til Udførelse.

Suhm har paa flere Steder i sine Skrifter talt 0111 Dass,

o m

hvem han siger63, at han »ved sin strenge Dyd og ved sin

ugemene Skjønsomhed har stiftet mere Nytte end mange ved

deres Skrifter.« Han gav ham Plads i sin Karakteristik al

Schøning: fra Opholdet i Trondhjem »vedvarede Venskabet

mellem mig og begge disse Mænd bestandig, og skylder jeg

dem meget af det jeg veed.« Han priser Dass som en ærlig

Mand, hos hvem dog »Dyden var noget sur, han knurrede

ofte paa mig, satte mig ofte tilrette, modsagde mig og mine

Tilbøjeligheder ofte, men forsvarede mig som en Løve, naai

jeg var fraværende. Dersom jeg havde gjort en Ugjernmg,

vilde jeg have taget min Tilflugt til ham, betroet mig ham,

han havde skjældt mig ud, kaldet mig

Bestia qvi

[o: et Bæst],

med hvilket Tilnavn han beærede dem, hvis Gjermnger mis­

hagede ham; men han havde taget sig af mig, og sø&t al

redde mig endog med sit Livs Forlis . . . Af mine øvrige

Venner kom Schøning og Hjelmstjerne ham nærmest

1

Tro­

fasthed, Fasthed og Ubøjelighed i at sige deres Mening ige

ud.« Der er tidligere meddelt Prøver paa, hvorledes Dass var

en god Mentor for Suhm i literære Anliggender.

Da Suhms vare vendte tilbage til Kjøbenhavn, indtraadte der

en Forandring i Benjamin Dass’s Levevis, thi han kom snart

* I et Brev skrevet den 27. Aug. 1757 (Suhms Skrifter XV S. 2 6 8 -6 9 )

omtaler

Benjamin Dass

Klopstocks da udkomne Tragedie »Der

»Han fingerer og drømmer derudi efter eget Behag saa meget om Adam

og hans Død ete., at man skulde tænkt, han vilde supplere Mosis Beret. m

Hvad giør ikke Tydsken for Penge?« Det er maaske første Gang her, at man

støder paa disse bevingede Ord paa Dansk; O.

Arlaud

mener; at

Messel

! h.

først brugt dem i Fortællingen Stella - WmeZs samlede Digte udg. af /.

Levin

, Kbh. 1862, S. 116: »Hvad gjor Vildtydsken ej for Penge?« S.

»Hvad giør dog Tydsken ej for Penge?« - hvilken Fortælling er fremkaIdt

af

Goethes

Drama »Stella,« der udkom 1776. 0.

Ar and,

Svingede O d

Kbh. 1878, S. 290; det er her oplyst, at Sætningen ikke ei on0in