Previous Page  107 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 610 Next Page
Page Background

90

Peter Frederik Suhm.

Professor

Schøning

var bleven gift 1756 med

Frederika

Hveding,

hvis Fader, med Titlen Justitsraad, var By- og Raad-

stueskriver i Trondhjem, og han førte nu sin Hustru ned til

Danmark; de havde ingen Børn at vogte paa paa Nedrejsen,

thi Ægteskabet var barnløst. Ogsaa Fru Schøning havde Ven­

inder at tage Afsked med, ogsaa hun skulde skilles fra Føde­

by og Fødeland, ogsaa hun skulde træde ind i nye Forbin­

delser, naar hun kom til Sorø. Skoleembedet havde været

trykkende for Schøning, og det var vel snarest med Tilfreds­

hed, at han slap bort fra det. Men det er dog vist gaaet ham,

som det saa ofte er gaaet, naar en Rektor forlader den Skole,

hvis Styrer han har været, de Lærere, som have været hans

Medhjælpere, de Unge, hvis Vejleder han har været, at der var

visse Strenge i Hjærtet, som kom til at bæve.

Og endelig

Suhm l

Han var kommen til Trondhjem med

et bestemt Formaal, og dette Formaal var naaet. Han havde

ægtet en Kvinde, der bragte med sig en betydelig Formue,

ved hvilken hendes Mand kunde blive sat i Stand til at virke

for Literaturen og Videnskaben. Han havde tilbragt fjorten

Aar i Trondhjem, i Stilhed og Ro, fredelige Aar ofrede til Stu­

dier og Arbejder, Aar i hvilke Planer bleve lagte til Foreta­

gender, som i kommende Tider skulde blive bragte til Udfø­

relse. Naar han skulde forlade Trondhjem, skete det vistnok

ikke uden Taknemmelighed for alt Godt, der var faldet i hans

Lod i denne By, men vistnok ikke uden nogen Bitterhed lige-

overfor den Mand, som gav den ydre Anledning til at han og

hans Kone rejste fra Trondhjem, men dog vel med gode For-

haabninger om, hvorledes det vilde gaa ham i Kjøbenhavn.

Det var de Bortrejsende. Og nu de Tilbageblevne! Mon

ikke mange i Trondhjem følte, at der, idetmindste ligestrax,

fremkom et Hul i Stadens Fysiognomi, naar disse to Familier

forlod den? Mon ikke adskillige Familier følte, at der vilde

opstaa et Savn, naar Suhms og Schønings ikke mere hørte til

deres stadige Omgangskreds? Mon ikke mange Fattige følte,

at de vilde komme til at undvære Tilflugtssteder, hvor de

vare sikre paa altid at finde Hjælp? Lad os tænke os Rejse­

selskabet samlet hos Schønings eller hos Suhms, lad os tænke

os mange af Trondhjems Indbyggere af forskjellig Stand, af

forskjellig Alder samlede for at se Selskabet kjøre bort? Lad

os tænke os Tegnet givet til Opbrud, og Afskedshilsener bragte