![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
90
Peter Frederik Suhm.
Professor
Schøning
var bleven gift 1756 med
Frederika
Hveding,
hvis Fader, med Titlen Justitsraad, var By- og Raad-
stueskriver i Trondhjem, og han førte nu sin Hustru ned til
Danmark; de havde ingen Børn at vogte paa paa Nedrejsen,
thi Ægteskabet var barnløst. Ogsaa Fru Schøning havde Ven
inder at tage Afsked med, ogsaa hun skulde skilles fra Føde
by og Fødeland, ogsaa hun skulde træde ind i nye Forbin
delser, naar hun kom til Sorø. Skoleembedet havde været
trykkende for Schøning, og det var vel snarest med Tilfreds
hed, at han slap bort fra det. Men det er dog vist gaaet ham,
som det saa ofte er gaaet, naar en Rektor forlader den Skole,
hvis Styrer han har været, de Lærere, som have været hans
Medhjælpere, de Unge, hvis Vejleder han har været, at der var
visse Strenge i Hjærtet, som kom til at bæve.
Og endelig
Suhm l
Han var kommen til Trondhjem med
et bestemt Formaal, og dette Formaal var naaet. Han havde
ægtet en Kvinde, der bragte med sig en betydelig Formue,
ved hvilken hendes Mand kunde blive sat i Stand til at virke
for Literaturen og Videnskaben. Han havde tilbragt fjorten
Aar i Trondhjem, i Stilhed og Ro, fredelige Aar ofrede til Stu
dier og Arbejder, Aar i hvilke Planer bleve lagte til Foreta
gender, som i kommende Tider skulde blive bragte til Udfø
relse. Naar han skulde forlade Trondhjem, skete det vistnok
ikke uden Taknemmelighed for alt Godt, der var faldet i hans
Lod i denne By, men vistnok ikke uden nogen Bitterhed lige-
overfor den Mand, som gav den ydre Anledning til at han og
hans Kone rejste fra Trondhjem, men dog vel med gode For-
haabninger om, hvorledes det vilde gaa ham i Kjøbenhavn.
Det var de Bortrejsende. Og nu de Tilbageblevne! Mon
ikke mange i Trondhjem følte, at der, idetmindste ligestrax,
fremkom et Hul i Stadens Fysiognomi, naar disse to Familier
forlod den? Mon ikke adskillige Familier følte, at der vilde
opstaa et Savn, naar Suhms og Schønings ikke mere hørte til
deres stadige Omgangskreds? Mon ikke mange Fattige følte,
at de vilde komme til at undvære Tilflugtssteder, hvor de
vare sikre paa altid at finde Hjælp? Lad os tænke os Rejse
selskabet samlet hos Schønings eller hos Suhms, lad os tænke
os mange af Trondhjems Indbyggere af forskjellig Stand, af
forskjellig Alder samlede for at se Selskabet kjøre bort? Lad
os tænke os Tegnet givet til Opbrud, og Afskedshilsener bragte