104 / 610
Schøning bliver Professor ved Sorø Akadem i.
87
og trykker og ruinerer den paalagte Extraskat Bonden saa^ el
som Herremanden overmaade.«
Skiftet imellem Thomas Angell og Suhms blev indirekte
Aarsag til, at en anden Mand forlod Trondhjem, nemlig Rek
toren ved Kathedralskolen der, Mag.
Gerhard Schøning.
Da
lian rejste fra Trondhjem var han ikke mere Rektor, men
Professor i Historie og Veltalenhed ved Sorø-Akadenn. I en
Karakteristik af Schøning fortæller Suhm59, at til hans Beslut
ning om at overtage det nye Embede »var den sande og eneste
Aarsag denne, at vi ej kunde skilles ad.« Det synes at være
vel stærke Ord, Suhm her bruger, men Sammenhænget kan
vist udredes. Embedet som Rektor ved Trondlijems Kathe-
dralskole var for Schøning, som Suhm skriver, »et tungt og
vanskeligt,« og
0111
ogsaa Schøning var en samvittighedsfuld
og dygtig Skolemand og Rektor, saa kunde han dog nok læn
ges efter en Virksomhed, som gav ham mildere Dage
lig-
tignok med mindre Indtægter — og som bedre stemmede med
hans udprægede videnskabelige Sands og Interesser. Samlivet
og Samarbejdet med Suhm, der var plejet i saa mange Aar,
var blevet saa vigtigt, saa indholdsrigt, at der vilde fremkomme
et Tomrum for ham, hvis han forblev i Trondhjem, efterat
Suhm var rejst derfra, og som han vanskelig kunde undvæie
Suhm og hans Hus, saa kunde han vanskelig undvære Suhms
Bogsamling. Der var Tid nok til at overveje Forholdene og
deres mulige Udvikling fra den Tid, Suhm havde besluttet at
forlade Trondhjem og til henimod den Tid, da Beslutningen
blev sat i Værk. Og hvem veed,
0111
ikke maaske Suhm skjød
sin Bortrejse ud, for at Schøning imidlertid kunde faa et Em
bede, som tiltalte ham, saa at de kunde følges ad lil Dan
mark? At der paa den ene eller anden Maade maa være
blevet arbejdet i Kjøbenhavn, for at skaffe Schøning et saadant
Embede, synes utvivlsomt. Thi den hidtilværende
Professor
eloqventiæ et historiarum
ved Sorø Akademi,
Johan Ludvig
Christian Pontoppidan,
blev udnævnt til Professor Theologiæ
ved Akademiet og Præst til Sorø, Pedeishoig og Ivindeitofte,
samme Dag, den 22. Februar 1765, som Schøning hlex ud
nævnt til at være hans Eftermand som
Professor eloqventiæ et
historiarum.
Enten maa der i Kancelliet have ligget en staa-
ende Ansøgning fra Schøning om at faa et Embede som det,
han fik, naar et saadant blev ledigt, eller ogsaa maa den