Previous Page  406 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 406 / 610 Next Page
Page Background

3 8 8

Peter Frederik Suhm.

nu intet saadant Bibliothek findes i Kjøbenhavn. Kommunen

har sine Folkebibliotheker, beregnede for den lavere Klasse af

Indbyggerne, Læseselskaber og Foreninger have deres Biblio-

theker til Benyttelse først og fremmest for deres Medlemmer.

Men den store Mængde af Befolkningen, den Del heraf, som

man kan kalde den dannede Mellemstand har intet Bibliothek

— undtagen Lejebibliotheker.

Her trænges der til en Suhm

med en Karen Angell.

Den anden Forfatter, af hvem en indholdsrig Udtalelse

skal fremdrages, er

Knud L yn e Rahbek.

I en Mindetale over

Suhm, der senere vil blive berørt, siger Rahbek, at man gjerne

sammenlignede Suhm med den ædle Peiresc, der, efter en

fransk Forfatters Ytring, »gjorde mere for Videnskaberne end

selve August, mere end de tre fjerde Dele af Jordklodens Fyr­

ster havde gjort, da hans Bogsamling paa en T id , da slige

Samlinger vare sjeldne, og Bøger ikke, som siden, Oyerdaads-

sag, stod alle Kundskabselskere aaben, og han end ikke blot

delte sine Bøger og Indsigter, men ogsaa sin Formue med

dem,« og Rahbek fortsætter d a 16:

Ofte, ofte har man adlet dette Hædersnavn ved at anvende

det p a a ’vor Suhm; og var det ene hans Aands Nærpaarørende,

danske og fremmede Videnskabsmænd, han havde aabnet sin rige

Bogskat, var det hans eneste, eller hans højeste Ros, at Tvilling-

riget næppe ejer en eneste Videnskabsmand, der jo har Føje at

velsigne Lykken, at den gjorde Suhm til hans Samtidige; dei jo

har hin saa højmodigen aabnede Bogskat en betydelig, mangen vel

og den største, Del af sin videnskabelige Dannelse at takke, da

vilde dette Navn være ham værdigt. Men hin Ros, saa stor den

end er, var Suhms almen udstrakte Gavnelyst alt for indskrænket.

Almenoplysning var hans store Tanke, hans Ønske; derfor aabnede

han samtlige sine læselystne Medborgere, uden Forskjæl paa Ivjøn,

Alder, Stand eller Haandtering*, sin Bogsamling, og lod den, uaf-

skrækket af den slette Tak, Uskjønsomhed, Uefterrettelighed, ja

endog Uredelighed alt for ofte ydede ham derfor, tyve Aar staa

dem aaben, Nej! ikke ville vi kalde ham vor Peiresc. Denne over

hele Europa saa hædrede Mand var lidet kjendt i sit Fædreland.

* F olk a f de lavere K lasser, H aandvæ rkere, laante B øger fra Suhms

B ibliothek.