412 / 610
3 9 4
Peter Frederik Suhm.
heder som Dug for Solen!« — Der gik dog adskillige Aar lien,
før Planerne bleve fuldstændig forandrede.
Th i Bibliothekets
Skjæbne blev i Aaret 1796 en ganske anden end den, der var
tænkt paa i Aaret 1788: det blev nemlig Statens Ejendom.
Der var flere Grunde, som ledede til, at Suhm solgte sit Bib-
liothek til Kongen. Som en af dem nævner Nyerup, at da
det store kongelige Bibliothek var blevet aabnet for Publikum
i Aaret 1793, hvilket var skeet især under Paavirkning af en
Stemning for, at en saadan Reform burde indføres, efterat
man havde seet, med hvor stor Tilfredshed og hvor gode
Resultater Publikum gjorde Brug af Suhms Bibliothek, var
dette nu ikke længere fuldt saa uundværligt for Hovedstaden
som før. Men Nyerup gjør paa samme Sted opmærksom paa,
hvilket stort et Gode det havde været, at bekjendte Videnskabs
dyrkere kunde faa Tilladelse til at gaa omkring i Suhms Bi-
bliothekssale og selv lære Bøgerne i de enkelte Videnskabsfag
at kjende, en Frihed som Forstanderne for et Universitets
et kongeligt eller Nationalbibliothek ikke kunde tilstede. Nye
rup maatte da vistnok indrømme, at der vilde blive en be
tydelig Indskrænkning tor visse Dele af Publikum , naar det
gik Glip af den Frihed, det havde havt før Suhms Bogsam
ling optoges i den kongelige.
Der var en anden Grund for
Suhm til at sælge sit Bibliothek, som maa have havt meget
at sige, og det var den, at hans Indtægter i Løbet af nogle
Aar bleve betydelig indskrænkede, hvilket kan have hidrørt
fra, at han var en daarlig Økonom, men ogsaa havde sin
Grund deri, at Røraas Kobberværk, i hvilket han havde en
Del af sin Formue staaende, var kommet i Dekadence og først
kun gav et ringe Udbytte, en Tid næsten intet. Samtidig her
med vare hans Udgifter ikke aftagne, thi han havde nu Ud
givelsen af sin store Danmarks-Historie at bekoste, og denne
Udgivelse vilde i lang Tid kræve et ret anseligt, aarligt Penge
offer.
En tredie Grund endelig laa i Suhms egen Person.
Han var nu henimod 65 Aar gammel, og havde han end
Arbejdskraft nok til med Iver at fortsætte sit historiske Værk,
saa slog den ikke til til vedblivende at styre et Bibliothek af
den Størrelse, som hans havde naaet. Dertil kom , at hans
Helbred ikke var saa stærkt som tidligere, thi Podagra svæk
kede hans Kræfter.
Kort sagt: det var blevet ham en Nød
vendighed at se at faa Bibliotheket solgt.