416 / 610
3 9 8
Peter Frederik Sulim.
Kvittering for de Bøger, som han havde faaet Tilladelse til at
laane af sit eget forhenværende Bibliothek; denne Kvittering,
som er knyttet til en Fortegnelse over Bøgerne, blev læst i
Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret; den blev den 22. September
1798 forsynet med en Paategning af D. G. Moldenhaver om
at alle Bøgerne vare bievne leverede tilbage til det store konge
lige Bibliothek, hvorefter Tilførselen til Pantebogen blev ud
slettet den 24. September samme Aar, — det Hele blev boldt
i de nøjagtigste retslige Former.
Det var en ret mærkelig Samling Bøger, c. 4000 Bind,
som Suhm fik »udlaant.« De Bøger, som ban skulde bruge,
medens han fortsatte sit historiske Arbejde, vare naturligvis
udsøgte med Omhu og vilde have glædet mangen en historisk
Forfatter. Men Suhm havde ofte af bindstærke Værker kun
taget de Bind, som han kunde have Brug for, medens Resten
strax gik til Kongens Bibliothek, og Fortegnelsen over disse
Bøger har derved faaet Udseende af at være ufuldstændig,
hvilket altsaa dog har sin gode Grund. Den anden Del af
Fortegnelsen indeholder Titlerne paa de Bøger, som hørte til den
underholdende Lekture, og denne Fortegnelse er interessantere
end den første. Th i det er ikke alene æsthetiske Bøger, Mor
skabsbøger, der ere henregnede til underholdende Lekture, det
er ogsaa fremragende historiske Værker, (f. Ex. af Gibbon*,
Rapin Thoyras, Clarendon), Rejsebeskrivelser, filosofiske og
theologiske Værker. Den æsthetiske Literatur, man her finder
nævnet, bestaar af Digterværker i Prosa og paa Vers i for-
skjellige Sprog, og det er de mest fremragende Forfatteres
Navne, man møder: Dante, Petrarca, Boccaccio, Ariosto, Tasso,
Cervantes, det bedste af den franske Literatur, Shakespeare,
B. Johnson, Milton, Pope, Thomson, Young, Richardson, Fiel-
ding, næsten alle fremragende tydske Forfattere fra det 18.
Aarhundrede med Goethe og Schiller som de nyeste. Dertil
kommer saavel svensk som dansk Literatur. Naar man lægger
Mærke til, at den allernyeste Literatur er repræsenteret, og
erindrer, at alle disse Bøger, ogsaa Romanerne — og de ere
*
Gibbons
N avn læ rte Su hm allerede at kjende 1762, da
D ass
sendte
hans Skrift: »
E ssay sur l’étude de la littéralure
« til T ron dh jem . Suhm s
E xem plar a f G ibbons V æ rk : »
The H istorij o f the D ecline and F a ll o f the
Roman Em pire
« findes i det store kongelige B ibliothek.