Previous Page  420 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 420 / 610 Next Page
Page Background

4 0 2

Peter Frederik Suhm.

mærkninger, af dybtgaaende Forskrifter?« Om »Sigrid« siges:

»Hvilken Flid Forfatteren har anvendt for at give sin Stil det,

der behøvedes for at udholde Kritikens Øje.« Ewalds »Rolf

Krage« er »ublidelig bedømt.«

Forlæggeren havde gjort sit til, at Samlingen kunde frem­

træd e paa en smuk Maade. Han havde saaledes ladet tegne

og stikke et Billede til hvert af de fjorten Binds Titelblad, og

Æmnet hertil blev taget fra Suhms æsthetiske Skrifter. Der

knytter sig en særegen Interesse til fire af disse Billeder, fordi

de ere komponerede af en af den nye Tids Mænd, hvis Navn

snart skulde blive kjendt over hele den civiliserede Verden,

nemlig

Albert Thorvaldsen;

alle fire Billeder ere stukne al

A. Flint*.

Om et af dem skrives d e r i »Lærde Efterretninger:«

»Vigneten af Hr. Thorvaldsen er ret vakker og viser ham her

som ellers som en tænkende Kunstner. Kostumet er lidt for­

vildende.« Thorvaldsen var, da han komponerede disse Teg­

ninger, et Par og tyve Aar.

I Tydskland vakte Samlingen Opmærksomhed. Poulsen

havde i Fortalen til andet Bind meddelt, at han med Suhms

Tilladelse og under hans Opsyn vilde besørge en tydsk Over­

sættelse af hans samlede Smaaarbejder, naar den danske Ud­

gave var helt udkommen, og i den Anledning skriver Anmelderen

i »Göttingische gelehrte Anzeigen:« »Wir wünschen, dasz er

einen Mann treffe, der Stärke, genug besitzt das Feinere des

Suhmischen Ausdruckes in einem gleichmäszig schönen deut­

schen Ausdrucke den Lesern diesseits der Eider mitzutheilen.«

I et andet tydsk literært-kritisk Tidsskrift bleve de første fire

Dele anmeldte, og der blev da fremsat den Bemærkning, at langt

fra Alt, hvad Samlingen indeholder, fortjente at optiykkes;

Anmelderen roser meget, men han stiller sig paa den anden

Side skeptisk ligeoverfor meget; de Afhandlinger, som berøre

nordisk Historie, Sæder og Literatur, ere »allgemein interessant;«

men man bør ikke opmuntre Forlæggeren til at lade Alt over­

sætte, thi en Forfatter som Suhm maa kun træde frem for et

tydsk Publikum i et »durchaus anständigem Gewand19.«

Det er ganske berettiget, at der udtales Misbilligelse med

at Forlæggeren har taget altfor meget med, istedenfor at holde

sig til den Slags Skrifter, han har peget paa i Fortalen til den

* D isse Billeder, som ikke ere betydelige, findes i 11., 12., 13. og 14. Bind.