![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0420.jpg)
4 0 2
Peter Frederik Suhm.
mærkninger, af dybtgaaende Forskrifter?« Om »Sigrid« siges:
»Hvilken Flid Forfatteren har anvendt for at give sin Stil det,
der behøvedes for at udholde Kritikens Øje.« Ewalds »Rolf
Krage« er »ublidelig bedømt.«
Forlæggeren havde gjort sit til, at Samlingen kunde frem
træd e paa en smuk Maade. Han havde saaledes ladet tegne
og stikke et Billede til hvert af de fjorten Binds Titelblad, og
Æmnet hertil blev taget fra Suhms æsthetiske Skrifter. Der
knytter sig en særegen Interesse til fire af disse Billeder, fordi
de ere komponerede af en af den nye Tids Mænd, hvis Navn
snart skulde blive kjendt over hele den civiliserede Verden,
nemlig
Albert Thorvaldsen;
alle fire Billeder ere stukne al
A. Flint*.
Om et af dem skrives d e r i »Lærde Efterretninger:«
»Vigneten af Hr. Thorvaldsen er ret vakker og viser ham her
som ellers som en tænkende Kunstner. Kostumet er lidt for
vildende.« Thorvaldsen var, da han komponerede disse Teg
ninger, et Par og tyve Aar.
I Tydskland vakte Samlingen Opmærksomhed. Poulsen
havde i Fortalen til andet Bind meddelt, at han med Suhms
Tilladelse og under hans Opsyn vilde besørge en tydsk Over
sættelse af hans samlede Smaaarbejder, naar den danske Ud
gave var helt udkommen, og i den Anledning skriver Anmelderen
i »Göttingische gelehrte Anzeigen:« »Wir wünschen, dasz er
einen Mann treffe, der Stärke, genug besitzt das Feinere des
Suhmischen Ausdruckes in einem gleichmäszig schönen deut
schen Ausdrucke den Lesern diesseits der Eider mitzutheilen.«
I et andet tydsk literært-kritisk Tidsskrift bleve de første fire
Dele anmeldte, og der blev da fremsat den Bemærkning, at langt
fra Alt, hvad Samlingen indeholder, fortjente at optiykkes;
Anmelderen roser meget, men han stiller sig paa den anden
Side skeptisk ligeoverfor meget; de Afhandlinger, som berøre
nordisk Historie, Sæder og Literatur, ere »allgemein interessant;«
men man bør ikke opmuntre Forlæggeren til at lade Alt over
sætte, thi en Forfatter som Suhm maa kun træde frem for et
tydsk Publikum i et »durchaus anständigem Gewand19.«
Det er ganske berettiget, at der udtales Misbilligelse med
at Forlæggeren har taget altfor meget med, istedenfor at holde
sig til den Slags Skrifter, han har peget paa i Fortalen til den
* D isse Billeder, som ikke ere betydelige, findes i 11., 12., 13. og 14. Bind.