422 / 610
4 0 4
Peter Frederik Suhm.
Efterretninger; det er saa gode Navne, som man kan ønske
sig, der ere anførte, — til adskilligt af hvad han fortæller har
han selv været Vidne — , og der er ikke nogensomhelst Grund
til her at tvivle paa Suhms Sanddruhed.
Gjør man sig be-
kjendt med Indholdet af disse Notitser, bliver man let skuffet;
thi man venter uvilkaarlig at finde en meget rig Samling af
slemme Historier, og saa er det hele Manuskript ikke større
end at det i trykt Form langtfra vilde fylde 100 Sider i Oktav-
Format, uagtet Tiden, det omfatter, gaar fra 1660 til den 11.
Maj 1775, Dronning Caroline Mathildes Dødsdag.
Adskillige
af Notitserne ere allerede bievne trykte i de »Blandede Tan
ker,« som findes i Suhms samlede Skrifter; meget andet af
hvad der findes i dem, kjendes andensteds fra, især fra
Char
lotte Biehls
udgivne »Historiske Breve,« og fra andre Skrifter,
som handle om Frederik den Femtes og Christian den Syven
des Historie, men adskilligt i Notitserne er maaske Nyt. De
to nævnte Kongers Historie er saa vel bekjendt især hvad
Sædeligheden og Intrigerne ved Hofferne angaar, at man vel
kan slutte sig til, at Suhms Optegnelser ikke yde en behage
lig Læsning, især da Fremstillingen af dem er sammentrængt
og der er en hel Del at læse paa et forholdsvis lille Bum.
Naar man har sagt, at ved Suhms Optegnelser adskilliges
Rygte har lidt en slem Medfart, da er dette en stor Over
drivelse; thi for det Første kjendes Suhms Optegnelser af
meget faae, da de ikke ere trykte og maaske ikke nogensinde
ville blive det; for det Andet har disse »adskilliges« Rygte
været vel kjendt af mange andre end Suhm, og et Vidnesbyrd
herom er netop Charlotte Biehls »Historiske Breve,« thi denne
Forfatterinde taler om de samme Personer som Suhm for
tæller om, og den højt ansete danske historiske Forening har
ikke gjort sig nogen Samvittighed af at udgive hendes Op
tegnelser.
Det er ikke som kongelig Historiograf at Suhm har ned
skrevet disse hemmelige Efterretninger, thi Embedet som saa-
dan fik han først 1787, men det er af egen Drift han har
samlet dem. Og spørger man om, hvilken Grund han vel har
havt dertil, da kan man vist godt sige, at den maa søges i
hans liden Sympathi for hin Tids Hof og for Hofstat, for ikke
at sige hans Had imod det, hvis man ellers kan bruge det
Ord om en saa mildt dømmende Mand som Suhm.