![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0563.jpg)
Breve. N. D. Riegels til Suhm.
39*
fangelsen med, eller uden Stød kom. Utrolige Ting have i vores
Taushed udviklet sig. Vi have seet hele folkeslag, før Vellystens
forkielede Maddiker, at blive til glubende Tygre og Havheste, —
og disse dyr at tale saa j^pperligen om friehed og dyd — midt
imellem Bajonet Orden og lydighed see vi Konger forjagne og hele
drifter af Polakker med deres Heste og oxser at drives til armeerne.
Hvor afskyeligt det franske folk der dræber en kronet drukken
bolt — Hvor ærværdige de trende kronede Hoveder, der med
Alliancer kagpidsker Polens Konge og jager ham ud af sit land —
I Pohlen fattes der ikke paa Guds Engle Adelige Jorddrotter, de
skulde med gloende Sværd vogte at Synderne ikke køre ind i
Paradis — Gud veed! hverken Kayserinde Catharina eller den
gudfrygtige Kong Wilhelm ere Syndere — De fordre af mig Be
skrivelse over Waldemars Rudera ved Wordingborg. Opholdende
mig hos Stiftamtmand Juul i Lolland paa nogen Tid, kan jeg ikke
gandske opfylde Deres Ønske. Ey heller veed jeg hvorledes De
ønskede Efterretningerne. Som en sand Ven af Waldemars Efter
følger Kammer Herre Calmette, kunde jeg i Sommer indhendte
der paa Stedet de allerudførligste. Kortelig kan jeg blot melde
Dem hvad der er at see ved Wordingborg —
1. Basin for hans Flaade, der var bedækket med Fæstnings
værker.
2. Et overmaade stort Vagt Taarn, hvorfra Fienden kunde
sees langt ude i Søen.
3. Wordingborgs Slot med alle sine Grave og Udværker.
4. Hans Nyeboder paa Knuds Hoved, eller Matros Baracquer,
hvor hans faste Søe-Folk hafde frie Huus, Jord og Hauger at dyrke.
5. Hans betydelige Lande Veye.
6
. Canalen fra Wordingborg til hans frilles lystslott Gurre,
hvori han, plaget af podagra og chiragra, blev i en Baad trukket
af en Hest for at faae hos hende fordelende og opvarmende Raad.
Naar De nu melde mig hvorledes De befale disse Efterret-,
ninger Dem meddelte, skal jeg giøre alt hvad jeg kan for at ind
hente dem.
De Manuscripter jeg ikke uomgiengelig bruger til fierde Fride-
richs Historie skal visselig med Skibsleylighed blive sendt.
Min Kone og hendes tvende Drenge leve vel og fornøyet. Det
er snart svigefuldt med Børn i vore Tider, hvor Egge Stokken er
enrolleret eller sadt i Requisition. Glad er jeg ved at have tvende
Drenge, den ældste lærer at være Hiulmand — og at flye Præster
som Bussemænd. Jeg troer han bliver meget gudfrygtig, siden
han begynder saa tidlig med Overtroe.